63 / 190
maa i nogen Grad hav e fo rford elt Isenkræmm ern e; thi
disse sætter nu alt ind paa at faa en Isenkræmm er til Ol
dermand. D e h envend er sig derfor til Magistraten og b e
der om dennes H jæ lp mod U rtekræmm ernes M ajoritet, og
dette h jæ lp er ogsaa, id et Magistraten væ lger Isenkræmm er
Chri st i an Pou l Fr ee s e
til O ldermand , hvad han er til 1761,
skøn t han har færre S temm er end fire andre Kand idater.
D et v iste sig at væ re et Valg i rette T id; th i netop i denne
P eriod e b lev der god Brug for en Fagm and .
T il at b egynde m ed a fslaar
Fr ee s e
paa Lavets V egn e en
Opfordring fra Magistraten til at yd e noget v ist aarligt til
F red erik s Hosp ital, da der h o s en og anden kund e være
Drenge, der h avd e H osp ita lets H jæ lp nød ig, og m an fore
slog Oprettelse af en Sygekasse for a lle Læ redrengene i
L aven e eller en anden Indretn ing, hvorved syge Lære
drenge kund e komm e paa Hosp italet, uden at det b lev
altfor b ekostelig t for Mesteren.
Mere fik O lderm anden at b estille , da Sm ed elav et v ild e
forbyde Isenkræmm erne at forsk rive Sm ed earb ejd e fra
Ud landet. D en 18. Ju li 1757 a fgav
Fr ee s e
derfor en Erk læ
ring, der har saa a lm ind elig B etydn ing til B ely sn ing af
Isenkræmm ernes Forhold , at den her skal citeres:
„Ihvorvel Sm ed ene i forrige T ider, da de fik deres aller-
naad ig ste Lavsartik ler, som tillige tillad e Isenkræmm erne
at sæ lge a lle S lags Jern i Arbejde, vare lig e saa gode og
vel m ere hab ile, end de nu ere, h v ilk e t det gamm eldag s
A rbejde endnu kan udvise, lad e Isenkræmm erne dog hos
Sm edene forfæ rd ige ad sk illig t groft og ordinært Sm ed ear
b ejd e, som er m u lig t her at faa , og Sm ed ene v ille h av e
Umage at gøre, n em lig grove Ild sku ffer og Tænger, Jærn-
Fyrfade, Ben til Pand er og Kom fur-Beslag m ed videre,
som dog alt ikk e er A rbejde for de rige, m en for de fa ttige
64