Previous Page  462 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 462 / 507 Next Page
Page Background

K O M M U N E N S S T A T U S

443

overenskomsten af 1938 er pr. 31. Marts 1940 (ekskl. Grundene) opført med 5,5

Mill. Kr. Endelig udgør den resterende Statusværdi af de bortskænkede Grunde,

der efter Kommunens Praksis almindeligvis afskrives over en 10-Aars Periode, i 1940

ialt 1,0 Mill. Kr.

P A S S I V E R N E 1841-1940

Paa samme Grundlag som for Aktivernes Vedkommende og for samme Tidspunkter

er udarbejdet den efter S. 458 indsatte Hovedtabel over Kommunens Passiver.

Udfra et rationelt økonomisk Synspunkt maa Passiverne falde i tre Hovedgrupper,

nemlig 1)

Stadens Laan

, 2)

Prioritets- og anden Gæld

og 3)

Kommunens Egen-Kapital.

For

hver af disse tre Grupper er der i det følgende gjort Rede for de betydningsfuldeste

af de Forhold, der forklarer Tallenes Bevægelser.

1. S T A D E N S L A A N

Denne, nu langt den betydeligste Passivpost, der omfatter de egentlige Obligations­

laan samt Gældsbrevslaan hos Banker, Sparekasser og Forsikringsselskaber m. v., og

som ved Udgangen af Regnskabsaaret 1939/40 androg en halv Milliard Kroner,

fandtes praktisk talt ikke i

1841.

Det for dette Aar i Hovedtabellen opførte Beløb

paa 30.000 Kr. er et Laan i Overformynderiet.

Det første egentlige Obligationslaan blev optaget i 1854. Det var nominelt paa

6.174.000 Kr. og var for Størstedelens Vedkommende bestemt til de nye Vand- og

Gasanlæg. Rentefoden var 4 pCt., Amortisationstiden 48 Aar, og Laanet indbragte

6 Mill. Kr. Det næste Laan, der var paa 4,2 Mill. Kr., ligeledes til 4 pCt., optoges i

1859 til Bestridelse af Udgifterne ved Opførelsen af Kommunehospitalet og Udvidelse

af Gasværket.

I

1862

udgjorde Restgælden for de 2 Laan ialt 9,9 Mill. Kr., hertil kommer et Par

mindre Laan paa ialt 0,4 Mill. Kr. De følgende tyve Aar indtil

1882

betød en Forøgelse

af Laanegælden paa netto ca. 12 Mill. Kr., der udgør Forskellen mellem Afdragene paa

de ældre Laan og to nye Laan af 1869 og 1876 paa henholdsvis ca. 7 Mill. Kr. og

11 Mill. Kr., begge til 4 pCt.

Aarene indtil 4904 bragte en meget betydelig Forøgelse af Stadens Laan. I Aarene

1886, 1887, 1892, 1895, 1898, 1901 og 1902 optoges Laan til et samlet Beløb paa ialt

ca. 102 Mill. Kr., heraf anvendtes dog Laanene af 1886 og 1887, der var til 31/2 pCt.,

til Konvertering af de fire tidligere 4 pCt. Laan. Alle disse nye Laan var eller blev

gjort til dobbelt- eller flermøntede, d. v. s. betalbare saavel i Kroner som i tyske

Mark, Sterling eller anden fremmed Mønt. Ved Statusopgørelsen i 1904 beløb Stadens

Laan sig til ialt 97 Mill. Kr.

Aarene 1908, 1910 og 1911 bragte yderligere tre flermøntede Laan paa henholds-

A fdragsperiode paa femogtyve Aar. En aktuarmæssig Beregning bliver foretaget ved Justitsm inisteriets

Foranstaltning, m en er endnu ikke afsluttet. Beløbet er kalkulatorisk ansat til

12

M ill. Kr. Naar Beløbet

■er endelig fastsat, vil fornøden Postering finde Sted.