37 / 105
spændte over færre Varegrupper i
1912
end omkring
1850.
Da havde
P. L.
H o l m b l a d
drevet en virkelig kem isk Fabrikation a f tørre M ine
ralfarver; foruden at slemm e og pulverisere Kridt og andre Jordfarver
havde han — i hvert Fald i m indre Stil — fæ ldet saadanne e lem en tæ re
Farver som Kromgult, Zinkgult og Pariserblaat sam t Blandingsfarverne
a f disse, Kromgrønt og Zinkgrønt. Dertil havde han haft en veritabel
Lakfabrikation, hvortil han ifølge Optegnelserne foretog Indkøb a f L in
olie og Kopaler.
Men Udviklingen havde m edført, at det
Holmblad’s k e
Firma lidt efter
lidt var gaaet over til at drive G rossistv irk som hed paa Bekostning a f
Fabrikationen, og paa det Tidspunkt, da Samm enslu tn ingen m ed
Sa-
dolins Farver
fandt Sted, var det v igtigste Fabrikationsemne o lierevne
Farver i Pasta til Brug for Malere. Tørfarvefabrikationen havde m an
helt opgivet, og Fremstillingen a f Lakker og Tørrelser var indskrænket
til nogle faa Kvaliteter. Trods denne Simplifikation i Fabrikv irk som
heden var dog Firmaets Produktion saav e l som dets Om sæ tning steget
ievnt under Fabrikant
F r i i s ’
L edelse i de sidste
20
Aar.
F r i i s
havde
ogsaa Æ ren for, at de tid
ligere paa forskellige S te
der i Byen in sta llerede Af
delinger — Farveriveriet
og L ak fab r ik en—var b le
ve t sam le t i H o lm b lad s
gade under rumm elige
P ladsforhold, som tillod
yderligere Udv idelser.
Mere pessim istisk an
lagte Naturer end
A l e x .
F o s s og
G u s t a v H a g e
v ilde m aaske h av e næ ret
uoverv indelige Betænke
ligheder ved at etab lere
Samarbejde m e llem L e
derne a f de to i Væ sen