m ag tede de ny e Opgaver, før
der b lev bundet Penge i dyre
Anlæg. Denne Leveregel, ikke
at slaa større Brød op end man
kunde bage, b lev ogsaa i denT id ,
da D an sen om Guldkalven gik
v ildest, fulgt m ed m egen Sam
v ittighed sfu ldhed hos
S a d o l i n
& H o l m b l a d .
— Og tog man
m aask e ikke de saaka ld te store
Chancer, saa undgik m an til Gen
gæ ld de store Tab. Det v iste sig
bl. a. derigennem , at se lv i det
Aar efter Krigen, 1921, da alle
Priser, ikke m indst indenfor Ke
m ika liebranchen , faldt, ofte til
en ringe Brøkdel af, hvad de
havde væ ret Maaneder i For
vejen, kunde
S a d o l i n
&
H o l m
b l a d
uan fægtet a f Krise og D erou te beta le Udby tte til sine Aktionærer.
Sam tidig kunde m an m ed en v is berettiget S to lthed frem hæ ve, at
S a d o l i n & H o l m b l a d ,
hv is H andelsom raade unægtelig hørte til de
i saa H en seende abso lu t farligste, ikke paa noget Punkt havde væ re t
i Kollision m ed de a f
Den overorden tlige Komm ission
fastsa tte
Regler.
Krigens Ophør bragte ikke den økonom isk e Fred, man havde haabet
Efterkrigs-
paa; i Stedet for G enop livelsen a f norm a le H andels-
og
Sam fundsfor
ho ld b lev den danske Industri Vidne til og Offer for en Række nye
ka tastro fa le Foreteelser indenfor Evropas Erhvervsliv. Prisfald og sv ig
tende K øbeevne, Va lu taderou te og Dump ingkonkurrence paa praktisk
ta lt alle Omraader rettede det ene a lvorlige Stød efter det andet mod
Danm arks Industri. Nu kom det
S a d o l i n & H o l m b l a d
til gode, at
man i Pengerigelighedens Tid havde tænkt m ere paa Konsolideringen
og Produktionens Rationalisering end paa Udbeta ling a f store Udbyt-
G.
A . S adolin .
fide
S A D O L I N & HO LMB L AD