271 / 283
— 2 6 7 —
og Redning med Tættekam kan i de fleste Tilfælde
fri Hovedet for Lus.
E r der Saar paa Hovedet, maa disse smøres
med en stærk Borsalve og senere vadskes med kogt,
lunkent Vand 2 Gange daglig og umiddelbart før
næste Smøring. Selvfølgelig maa Haaret da være
saa kort, som muligt.
2) Klædelusen eller Kroplusen er lidt større
end Hovedlusen og fører en anden Levevis. Hun
nen lægger ca. 70
Æ g
i Folder i Klæderne, særlig
Undertøjet. Efter en Uges Forløb kommer Ungerne
frem og begynder straks at søge Føde paa Menne
skets Krop, navnlig Ryggen og Brystet. Efter 18
Dages Forløb er de unge Lus forplantningsdygtige,
og man vil saaledes let forstaa, hvilket svimlende
Antal der snart kan naas, hvis disse væmmelige Dyr
faar Lov at brede sig uhindrede.
I øvrigt er det ikke meget vanskeligt at blive
fri for den besværlige Gæst, naar man har noget
rent Tøj at skifte med. De befængte Klædnings
stykker maa da koges i Sæbelud eller ophedes i en
Ovn eller i værste Fald opbrændes. Dette kan navn
lig ofte blive nødvendigt med stærkt befængte,
gamle Sengeklæder og Madrasser. Lusene er til
bøjelige til at udvandre fra et Menneske, der har
mange af dem, og man skal derfor vogte sig for at
komme i alt for nær Berøring med saadanne.
3) Fladlusen er den væmmeligste af de Lus
arter, der fæster Bo hos Mennesket. De sætter sig
fast paa de behaarede Dele af Legemet med Und
tagelse af Hovedhaaret og volder en endnu ubehage
ligere Kløe end de andre Lusarter. De er ogsaa