272 / 283
— 2 6 8 —
Loppen.
vanskeligere at blive af med, og det kan ofte være
nødvendigt at lade en Læge udrydde dem ved
Hjælp af giftige Midler; men i de fleste Tilfælde er
Klipning af de befængte Haar og Vadskning med
Petroleum, hed Eddike og Rosmarinolie en til
strækkelig Kur.
Ogsaa Husdyrene kan, naar de ikke behandles
med Renlighed, være befængte med Lus; men saa-
vel Husdyr som Fugle plages dog mere af en an
den Familie af Lusen, de saakaldte Pelslus, der har
Bidemund og æder af Haarene og Fjerene, men
suger ikke Blod. De fleste Arter holder sig til be
stemte Dyr, og man deler derfor Pelslusene i Hønse-,
Due-, Gaase-, Ko-, Hunde-, Svine-, Gedelus o. s. v.
Svin og andre Husdyr, der er befængte med Pels
lus, trives daarligt og maa befries for deres Plage-
aander ved grundig Vadsk og ren Strøelse.
Loppen er en endnu værre Plageaand for Menne
sket end Lusen, for saa vidt som den ikke saaledes
som denne kan holdes fra Livet ved Renlighed. Den
er, om man saa maa kalde det, et »demokratisk« Dyr,
der ikke gør Forskel paa Prinsessen i det konge
lige Palads og Arbejdersken i hendes tarvelige Bo
lig; den er nemlig værst ved Kvinder. Hunnen
lægger ca. 12
Æ g
i Kroge og Sprækker, hvor der
har samlet sig Smuds og Støv, især i Revner mel
lem Gulvbrædderne i Sove- eller Børnekamre, der
ikke holdes omhyggeligt rene. I Løbet af 6 Dage
udvikles Æggene til smaa, børsteklædte Larver, der
lever af de ringe Mængder Dyre- eller Plantestoffer,
som findes i Støvet. I Løbet af 11—17 Dage for-