125 / 225
124
For at faa nogen personlig Erfaring 0111 v o r e K y s t e r s
Betydning for Behandling af skrophuløse Børn, gjorde jeg
nogle Forsøg.
Ved Hjælp af Dr. E.
R o d e ,
som praktiserede ved Kvist-
gaard Station i Sjælland og senere blev Stiftslæge ved Vallø,
fik jeg nogle Børn, som var udtagne af Almindeligt Hospi
tals Eemmeafdeling, hvor de var indlagte til B'orsørgelse,
som uhelbredelige paa Grund af Skrophulose, anbragte i
Pleie ved Kysten, under Dr.
R o d e s
Tilsyn. Børnene var
udvalgte af Overlæge
B r a n d e s ,
og denne erfarne og sam
vittighedsfulde Læge meddelte mig senere følgende 0111 disse
Børn: «Enhver der har seet Børnene ved deres Ankomst til
Stedet, for 4 Maaneder siden, forbauses over hvor meget de
er komne til Kræfter; de er bievne fyldigere og seer friskere
ud.
R o d e
skriver intet 0111 hvorvidt Fistelsaarene er lægte
paa den største af Pigerne. Der vil intet Resultat kunne
ventes af nogen Betydning før til Efteraaret, indtil hvilken
Tid Børnene vel foreløbigt kan blive derude. Spørgsmaalet
stiller sig saaledes for mig. Jeg har næsten altid Børn med
Spondylitis (Bensygdom) i min Afdeling; i Reglen bliver de,
som ikke fik Kongestionsabscesser, tagne hjem af deres For
ældre, medens de, der fik Abscesser, sædvanlig døer af hektisk
Feber. Efter Anvendelse af
L i s t e r s
Behandling har jeg haft
bedre Resultat. Børnene døde ikke af hektisk Feber, men
der er vedblevet at være fistuløse Saar, og Børnene befinder
sig ilde, saasnart disse lukkes. Hos en lille Dreng, paa en
Lemmestue, har Tilstanden holdt sig saaledes i 2 Aar, under
tilsyneladende Bedring, men der viser sig nu en amyloid
Degeneration af Lever og Milt, og Barnet vil vel dø hydro-
pisk istedetfor hektisk. Det var nu dette jeg tænkte mig
som Hovedopgaven af en Kystbehandling af disse suppura-
tive Spondyliter, at Indvirkningen paa Almenbefindendet
kunde forhindre Udviklingen af amyloid Degeneration. Der
til udkræves først og fremmest Lukningen af de fistuløse