154 / 696
148
belse i Aaret 1623. De gamle Laugsprotokoller, der giver udtømmende Oplys
ning herom, kom jo først ved et mærkeligt Tilfælde for Dagens Lys i 1922, idet
de blev fundne paa Industriforeningens Loft. De kom paa et særdeles heldigt
Tidspunkt frem til Beskuelse, og det er da ogsaa i væsentlig Grad paa de Op
lysninger, de indeholder, at
Bering Liisberg
byggede sin Skildring af Laugets
Forhold ved dets Stiftelse op. De 17 første Paragraffer i den gamle Laugspro-
tokol omhandler Mestrenes Forhold overfor Øvrigheden og over for hinanden
indbyrdes. De sidste, Paragrafferne 18—31, omhandler Forholdet til Svende
og Drenge. Uagtet Mestre og Svende saaledes ved Skraaens Affattelse udgør eet
Laug, bevirker de modstridende Interesser dog snart, at Svendene paa egen
Haand danner et Laug for sig.
Skraaens første Stykke handler, som naturligt er, om
Oldermand
og
Hossiddere
at sætte:
»Først schulle dj haffue een oldermand, huortil thuende alT deris laug
schulle vdvelgis, som paa raadhuszet for borgemestre och raad schulle opkom
me; och huilchen de af samme toe duelig kiende, liand schal were oldermand
it aar; hannem schal tuende andre fornumbstige mend forordnis til hoszsiddere,
huisz naffne da i byeszens bog schulle indteignis, saa och derhoes formanis och
paamindesz deris bestilling med ald flid foruden argelist at forrette, och schulle
dj paa huer mandag i ugen om formiddag (om saa offte behoff giøres) i deris
laugshuusz eller een anden bequemb sted forsamblis, der sammesteds forhøre
huisz klage och tuistighed imellem mestere, suenne och drenge kand indfalde,
saauelszom andre laugszens erinde at forrette; di schulle och haffue een laugs-
schriffuere, som alle sager til goed effterretning kunde anteigne; doch ald saa-
dan deris sammenkomst och forretning at sche foruden drich«.
Man faar af Laugsprotokollerne straks det Indtryk, at det ikke gik slet saa
strengt til, som Præsten prækede. Medens den første Oldermand,
W illum Poul
sen,
blev »tilforordnet af vor gunstige Øvrighed, Borgmestre og Raad« melder
Laugsbøgerne ikke senere noget om, at disse har bestemt eller tilforordnet en
af de to af Lauget indstillede Mestre til Oldermand. Snart hedder det, at den
eller den Mester — saa godt som altid den første af Hossidderne — af menige
Laugsbrødre blev udkaaret og tilsat at være Oldermand, snart at han blev kendt
og samtykt, tagen, ja, forordnet til Oldermand. Kun i et enkelt Tilfælde har
Øvrigheden ved sin Repræsentant, Bisidderen, haft en Haand med i Spillet.
1641 d. 1. Marts tilkendte og samtykte Bisidderen (Raadmand Niels Hansen)
og menige Laugsbrødre
M. David Davidsen
Oldermand at være.
Skraaens Paabud om, at Oldermandsskifte skal finde Sted, »naar Aaret haver
Ende«, altsaa at Oldermanden sidder i et Aar og »forløves« ved Nytaarstid, er
heller ikke blevet overholdt. I alt Fald kun for de to førstes Vedkommende:
Willum Poulsen og hans Eftermand gaar begge af paa Aarets sidste Dag. Men
begge fungere de to Aar i Stedet for eet; fra 1628—1640 foregaar Oldermands-
skiftet stadig ved Midsommertid; fra 1640 derimod midvinters og i Reglen ved
Fastelavn, hvilket turde være en gammel Skik, der bryder igennem. Fra 1627
er Oldermandens Funktionstid indskrænket til eet Aar, med Undtagelse af
Jør
gen Thimian,
der sidder fra 1634—1640.
Hossidderne — denne Betegnelse bruges indtil 1640, da Ordet Bisiddere kom
mer i Brug og benyttes, indtil Hossiddere 1659 paany kommer til Ære — fun
gerede i Reglen, efter Skraaens Paabud, i to Aar — Jørgen Thimians
Hossiddere