273 / 696
2 6 7
N. Westphal, C. Jensen, Ole Petersen Sandgaard
og
C. Thomsen.
De enedes
om at vælge
Lorentz Bendtsen
til Oldermand og at dele Laugsudgifterne i lige
Andele
til hver, men hvor meget de i Fremtiden skulde betale til Lauget, »der
om skal vi endog ved nærmere Sammenkomst ventilere.« Endelig enedes de
om at anmelde fremtidige Antagelser eller Afskedigelser af Folkehold til
Lauget.
,
I 1754 enedes man om at betale 3 Mark hver for sig til Laugets Fattigbøsse.
I 1767 foreslog Oldermand
Jakob Diderichsen,
at Lauget anskaffede sig en
Lade til Opbevaring af Laugsprotokollen og andre Lauget vedkommende Doku
menter. Dette vedtoges, og Oldermanden paatog sig at lade en »giøre og for-
Gamle Laugssegl.
siune med forsvarligen Laas og Lukkelse, hvilken dog ey skulde koste meere
end Sex Rigsdaler.
Laugets Priskurant har næppe formaaet at gøre Laugets Medlemmer til
holdne Folk. Ifølge Laugsprotokollen er der ofte bleven uddelt Understøttel
ser til fattige Laugsbrødre. Der holdtes nøje Regnskab over Fattigbøssens Ind-
tægter og Udgifter, men den fik aldrig Lov til at blive særlig velhavende.
Den 17. Januar 1772 vedtoges: »At til en fattig Mester i Lauget skilde gives til
sin Nødtørft 10 Rigsdaler.« Det var
Christen Thomsen,
der 31 Aar forinden
var med til Laugets første Møde. Han ses jævnlig at være bleven understøttet
indtil Lauget i 1787 maatte bekoste hans Regravelse med 20 Rigsdaler og »til
Thomsens Vært for Kost før han døde 1 Rigsdaler.«
I 1821 den 24. Juli afholdtes Laugsforsamling i Oldermand
Lystrups
Hus.
I denne Forsamling træffer vi første Gang paa Navnet
Weilbach,
et Navn som
i over 100 Aar har staaet som et ^ Laugets fineste Navne. Ved dette Møde be
sluttede man at sætte Kontingentet til Fattigbøssen op til 1 Rigsdaler. Lauget
var forøvrigt bleven noget mere velhavende, nu ejede det dog 25 Rigsdaler kon
tant og 200 Rigsdaler i Obligationer. Syv Aar efter var Formuen steget til det
dobbelte i Papirer, men da besluttede de gode Sejlmagere ogsaa at sælge hele
Beholdningen.
Laugets Ophævelse ved Næringsfrihedens Indførelse har næppe ramt Sejl
magerne i samme Grad som de øvrige Laug, den falder saa nogenlunde sam
tidig med Sejlskibstidens Nedgang.