DanskHaandværkerStat-II

84 / 696

I allerhøjeste Grad havde den nye Laugsledelse ogsaa Øjnene aabne for Vær­
dien af de unges gode og forsvarlige Uddannelse, og der sattes derfor snart et
Arbejde igang for at undersøge Forholdene ved forskellige Malerskoler, saavel
herhjemme som ogsaa i Udlandet, med dette Formaal for Øje. Ogsaa Udstillings-
spørgsmaalet tages op og der arrangeres faglige Udstillinger herhjemme og Rej­
ser arrangeres til Udlandet for herigennem at udvikle Medlemmernes faglige
Horisont.
I det hele taget maa det siges, at Oldermand Claus Olsen forstaar at føre sine
Planer igennem i Forening med Laugets nu førende Mænd. Det omfattende
Arbejde, der var gjort for at orientere sig om Skole-Sagen, førte til, at Maler-
lauget i Aaret 1910 fremsender Forslag til det tekniske Selskabs Skole i Køben­
havn gaaende ud paa en fuldstændig Omlægning af Malerskolens Undervisnings­
plan og om en ny og bedre Plan for Svendeprøverne. I Tilslutning hertil ar­
bejdes der paa at faa lagt Fagets Svendeprøver direkte ind under Laugets egen
Ledelse uden Medvirken fra Magistratens Side.
Et direkte Resultat af Laugets Arbejde for Fagets Udøveres Dygtiggørelse var
Oprettelsen af Malerforsøgsstationen, som det lykkedes at faa etableret i Til­
slutning til det Arbejde for Haandværkets faglige Højnelse, som foretoges af
Teknologisk Institut. Denne Forsøgsstation underlagdes et staaende Udvalg,
der bestod af Direktør Gregersen, Malermester Herm. P. T. Krebs og Malerme­
ster Robert Rasmussen. Denne Institution har under skiftende Ledelse udret­
tet et ganske fortrinligt Arbejde for Faget.
I Aaret 1922 fejrede Lauget paa en overordentlig smuk og værdig Maade
Malerlaugets 300 Aars Bestaaen. En stor og meget lærerig og sikkert ogsaa for
Malerne selv lærerig Udstilling arrangeredes i den Anledning i Teknologisk In­
stitut. Det var en Udstilling, som videnom skabte Respekt for Malerfaget som
Helhed og viste Samtiden paa fuldgod Maade, hvad det danske Malerhaandværk
af i Dag formaar.
Som det hedder i Slutningsordet af den Del af Jubilæumsskriftet, som M. P. S.
Svendsen har Ansvaret for, har Maleren stadig den Opgave som Ilaandværker,
at studere de Stilarter og Smagsretninger, der paa de forskellige Stadier i hans
Udvikling bliver krævet af ham.
Altid i god Forstaaelse med Arkitekterne og Haand i Haand med dem følger
han de skiftende Slægters og Tiders Smag, og smykker med sine smukt sam­
menstemte Farver Boligernes forskellige Rum.
I den sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede, 1850—1890, er Maleren stærkt
paavirket af den pompejianske Stil, den nederlandske og italienske Renaissance,
der behersker Smagen gennem denne Aarrække. Henimod Aarhundredets Ud­
gang og samtidig med, at det elektriske Lys indføres overalt, fremstaar den
hvide Farves Periode. Arkitekterne kræver det, og Malerne følger med Inter­
esse den nye Smagsretnings friske Impulser. F ra Lofternes rigt modellerede
hvide Felter, kaster de elektriske Lamper deres stærke Skær over matte hvid-
malede Overvægge og blanke hvidlakerede Døre og Paneler. Paa de delte Væg­
ges nederste Flader stemmer Maleren sine Farver i Smag med Gardinernes og
Møblernes dybe Farveskala. Nutidens Arkitekter virker stærkt for Anvendelse
af rene og klare Farver i de af dem opførte Bygninger, og ved et godt Sam­
arbejde med disse Mænd tør man haabe paa, at Malerne faar mere og mere