19 / 372
Vi lave os tif
Med Sang og med Spil!
At yttre vor Glæde vi onfke, og vil f
Vi glemme nu Vinterens Uroe og Moie,
Oplives ved Haabet om Frugtbarheds Tid,
(Da Almagt og Godhed forlyfter hvert Oie)
At hofte Belonning for al vores Flid.
Vi komme til Dands
Enhver med fin Krands,
Der blænder ret Synet, den rarefte Sands*
Vi nænne os alle, og alle vi mfide
Med Lyft og med Fryd i vor Herremands Gaard!
Henrykte af Glæde maae Hierterne blode!
Vi veed, at Han aldrig vil være os haard*
Han vil os jo vel?
Gud glæde Hans Siel ]
Han elfker os alle, jaj uden Forfkiel,
Tillad os da Herre! at vi nu maae dsndfe!
Det ftyrker faa meget det landlige Liv!
Tillad os at hænge vellugtende ICrandfe
Paa Dem, med det Onfke; O Herre, GudJ g ir,
At Friherren maae
Hci Alder opnaae!
Og vi i hans Yndeft beftawdig maae ftaae»
Vi
14