20 / 372
Vi unge, vi muntre, vi ftræbfomme Piger
Har pyntet de Krandfe f?a. blorrifterfuld Eng,
Som prale faa deilig — vi hore, man figer,
At Herren har faaet en Brud i fin Seng ,
Ved Skaberens Rdft,
Til Glæde cg T rcd ;^
Vi heraf forvente Veliignelférs Hoft.
For vores beftemte af Gud, Friherinde
Vi famlede komme, og fynge hom Lov!
De Krandfe, vi have, de Biomfltr, vi finde
Paa Agre og Enge, i Mark eg i Skov,
Vi lagge her ned,'
Og hver er bered
At tilonfke Hende Guds Naade og Fred!
For denne vor Herremands yndige
Fiue ,
Der kommer til os i den favrefte Vaar,
Er ikke et Hierte, fom jo er i Lue,
At fee Hende komfffle til Krænkerupgaard,
Iblant os at boe
I GJaede og Roe,
D.ctoiifke vi alle, og haabe, og troe!
I
s
I H#a-