K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .
Sidst i F i r s e r ne laa Bygni ngen de r e ndnu , og Kaféen holdt es i Drift.
Fr a den ny Qua igade gik et T r appe l ob op til Ba l konen . Det store Værel se
indenfor , i hvilket der serveredes , va r el mo r s om t gamme l da g s Kafé-Lo
kale, smu k t ud s ty re t me d gode Mahogni Mob l er fra Chr is ti an VI IFs Tid.
Alt sidst i sy t t ende A a r h u n d r e d e havde Amager faaet en Hjælpeb ro
for Gaaende fra Ves t ervo ldgade til Langebr ogade , og d enn e blev senere ,
antagel ig 1814, udv ide t og fo r s tær ke t saaledes , at den var i St and til
delvis at aflaste Kn ippe l sb r o for Vognfærdse l . Sene re ved 1850 blev
Alfred Larsen, 1900: Det gamle Bomhus under Kalvebodernes Bastion
ved Langebro.
Fo r b i nd e l s e n fo rb ed r e t ved Bygn ingen af den l ange T ømm e r væ r k s
bro , de r stod, indt il Sv ingb ro en byggedes 1903-04.
Den skrøbe lige gaml e T ræb r o snegl ede sig over til Bomhu s e t u n d e r
Sk ræn t e n af Ka lvebod Bas t ion; det og det der i d r evne hyggel ige Vær t s
hu s er for svunde t , Volden tildels afgravet og trillet som Fy ld i den op
fyldte Del af St adsg raven , og det længe enl igt s t aaende Hus — tilsidst
laa det m i d t i Gaden —blev oms i d e r ned r eve t 1909. —Huse t r umm e d e
Minde r om Holger D r a c hma nn , der i nogle Aar, me d e n s h an boede
paa Ch r i s t i an shavn , var en jævn l ig Gjæst i Stedet. —Hvor gaml e Lange
b r o naa ede Amager , dre j ede Vejen tilhøjre u d e n om Vold og St adsgrav.
Ved Gravens End e fandtes en l ignende, me n m i n d r e Fæs t n i ng s po r t som
den , der laa ved Rys ens t en . Udenf or denn e Por t, der gik u n d e r Navne t
110