127 / 507
Rigtig
Forkert
Fig. 936. Kantliste samlet på gehring med døren. Døren skal
laves smig samtidig med påkehlingen af kantlisten, ellers
»flyttes« gehringen, når døren stryges smig.
fugtighedsprocent på begge sider). Derfor egner glatte
døre sig ikke til udvendige døre, hvor vejrliget direkte
kan påvirke dørfladen. Bruges de alligevel til udven
dige døre, må den yderste dørside beklædes med f. eks.
rustik, som delvis forhindrer luftens påvirkning ud
vendig.
Selve konstruktionen af glatte døre har undergået
en meget stærk udvikling de sidste 20 år. Hertil har
bl. a. de nye kunstharpikslime og de nye hydrauliske
presser været stærkt medvirkende.
Fra at have en ramme af 5" bredde med mellem
stykker af samme bredde, hvor hele rammen og mel
lemstykkerne var stemmet sammen og forkilet, samt
ovenikøbet tandet forinden påspændingen af kryds
finér, er man nu gået over til at bruge en ramme af
kun IV
2
" bredde, der kun bliver holdt sammen i
hjørnerne af bølgesøm. Her er det dog nødvendigt at
indlægge låseklodser i begge sider. I den mellemlig
gende periode har man lavet døre - og de laves også
flere steder endnu —hvor rammen var samlet med not
tapper. Til pålimning på disse rammer brugtes før
kun krydsfinér, men nu, hvor mellemrummene udfyl
des af indlæg, bruges afspærringsfinér, f. eks. 2,8 mm
abachi, gaboon o. s. v. eller hårde fiberplader, disse
sidste har mange fordele. De er billigere i brug, da de
kan fås i hele dørens størrelse, der er mindre spild,
mindre arbejdsløn og limen kan påføres fiberpladen,
hvilket er en fordel, når det drejer sig om døre med
indlæg, o. s. v. En glat dør, der ikke har gennemgået
store forandringer, er en såkaldt møbelpladedør. Disse
døre er solide, men tunge og dyre og har tilbøjelighed
til nogen vindskævhed.
I figurerne 920-932 vises forskellige typer af glatte
døre.
Kantlister påsættes glatte døre af flere forskellige
grunde. Genfinerede døre for at skjule fyrretræet og
kanten af afspærringsfineren. Malede døre f. eks. for
at beskytte dørenes kanter mod fugt. De efterfølgende
figurer viser forskellige former af kantlister. Bliver
dørene genfinéret med kunstharpikslim og i varme-
presse, er det nødvendigt, at kantlisterne også pålimes
med kunstharpikslim, da de ellers ikke holder. På-
notede kantlister kan slås på med en hammer og en
klods, når not og fjeder er lavet tilpas stramme, men
resultatet bliver dog bedst, når de spændes på. De
behøver dog ikke at sidde i spænd, men kan straks
spændes op. Kantlister, der limes stumpt på, som vist
i fig. 933, skal sidde i spænd eller pålimes i særlige
spændegrejer. Hertil har man flere forskellige kon
struktioner bl. a. et par varmelegemer, hvorigennem
man fører damp til opvarmning af limfugen for hur
tig afhærdning af limen, se under hydrauliske pressere.
Eller man pålimer kantlisterne i et spændeapparat
ved hjælp af højfrekvens, men dette kræver en stor
produktion.
Jalousidøre og skodder.
I gamle dage blev jalousidøre næsten kun brugt til
gård-WC-døre. De har nu fået en renæssance dog
nærmest som pynt på facaden, dog i enkelte tilfælde
som beskyttelse for udvendige døre eller vinduer. Det
mest almindelige er åbne jalousier, der indnotes i side
rammestykkerne, se fig. 937. Indnotningen foretages
nemmest ved at lægge siderammestykkerne op på
høvlebænken forsat for hinanden efter smigen, jalou
sierne er næsten altid 45 grader. Herved kan man
med en høvl - der har samme tykkelse som jalousiet
- høvle over flere rammetræ på én gang, eller man
kan bruge en el-håndoverfræser. Dette er hurtigere
og nemmere, men man bør ikke glemme, at der skal
være højre og venstre rammetræ. Se høvlene til notene
under afsnittet Fidusværktøj. Jalousierne indsættes
først, efter at rammerne er samlet og pudset.
En anden form for skodder er med sammennotede
jalousier. Her er siderammestykket notet på langs hele
rammestykket igennem, og jalousierne indsættes sam
tidig med samlingen af selve rammen, se fig. 938.
Samling af dørkarme.
Ved samling af dørkarme skelnes mellem brædde-
karme og plankekarme. Karme af IV
2
" trætykkelse
527