187 / 507
indvendige døre), og disse bliver limede i hjørnerne
_ hjemme på værkstedet - og påsat skråstivere for at
holde karmen i vinkel, se fig. 1129.
Karmene indsættes i Sverige i bygningen uden at
have dørene på bygningen. Man bruger en prøve
ramme, der har dørens størrelse ved indsætningen af
karmen. Dørene kommer først ud på bygningen, når
lejlighederne er helt malet færdige og klar til indflyt
ning. Det har den fordel, at da der bruges meget med
hårdttræs, lakerede døre, skånes disse for de uundgåe
lige skrammer, der altid vil komme i dørene, når de er
på bygningen, medens alle de forskellige håndværkere
skal lave deres arbejde. I disse tilfælde bruger man tit
karmtræ uden fals, og når døren kommer på bygnin
gen påsættes løse anslagslister, som danner fals og
anslag for døren, se fig. 1130. Dette er sikkert noget
vi vil komme ind på herhjemme, da det har flere for
dele, f. eks. kan listerne nemmere tilpasses evtl. skæv
heder ved karm eller dør og kan senere flyttes, hvis
døren forandrer sig.
af en hvilken som helst svend. Indsætningen af ma-
skinbeslåede døre på bygningen foregår på samme
måde som beskrevet ved håndbeslåede døre.
\
\
\
\
\
\
\
1129
1130
Fig. 1129. Svensk »Ji-Te« dørkarm færdig samlet og beslået
fra værkstedet med afstivningslister klar til indsætning i
bygning.
Fig. 1130. Karm træ med »løs« anslagsliste - i stedet for fælset
karmtræ. (Listen kan eventuelt være af hårdttræ passende til
døren). Listen påsættes først efter at dørkarmen er indsat i
bygning - eventuel færdig malet.
Da man i Sverige indsætter dørkarme, før mureren
pudser væggene, har man den fordel, at indfatningerne
bedre kommer til at lande mod karm og væg, men
det kræver, at bagsiden af karmene beskyttes mod fug
tighed. Derfor bliver karmens udvendige flade (bag
siden af karmtræet) behandlet med asfalt.
Herhjemme bruger man IV
2
" tykt karmtræ til ind
vendige døre og limer ikke karmene i hjørnerne, men
sender karmtræet ud på bygningen tappet og slidset i
hjørnerne men ikke stukket sammen. Før i tiden
har det altid været en betingelse, at den svend, der
beslog dørene hjemme på værkstedet, også skulle
sætte dem i på bygningen. Dette er ændret således, at
alle maskinbeslåede døre kan sættes i på bygningen
Beslåning af svingdøre.
Ved beslåning af svingdøre skelnes mellem enkelt
virkende og dobbeltvirkende beslag, se fig. 1131 og
fig. 1132.
Døre med enkeltvirkende beslag kan kun lukke til
én side og kan derfor godt ligge i fals. Hvorimod døre
med dobbeltvirkende beslag lukker til begge sider og
kan derfor ikke ligge i fals, men karmtræet skal have
en særlig facon.
De dobbeltvirkende svingdøre kan ikke låses med
en fallelås, men kun med en riglelås, og kun hvis den
modsatte dør påsættes kantrigler. Ved de dobbelt
virkende svingdøre må hængselkanten ikke stryges i
smig, men skal være i vinkel. Forkanterne skal være
afrundet, så de kan passere hinanden; rundingen af
hænger af dørens bredde.
Hængslerne nedlægges i døren og i karmtræet ca.
1 mm mere end halvdelen af det sammenfoldede
hængsels tykkelse. Man må påse, at hængslets midte
kommer til at ligge nøjagtig i midten af dørens tyk
kelse, og at hængslerne ligger parallelt med dørens
flader. Forinden nedlægningen af hængslerne må den
lille stift, der holder spændeanordningen fast, udløses
og tages ud. Når døren så skal indsættes, spændes fje
deren igen, og stiften indsættes påny. Fjederen skal
spændes så meget, at den kan holde døren helt op til
karmtræet; dette gælder særlig det øverste hængsel.
Som regel er der ikke understykke i karmen til
svingdøre, derfor skal karmenderne tilpasses mod gul
vet. Denne tilpasning må ikke foretages, før man har
kontrolleret, om gulvet i dørens udsvingningsvinkel er
i vage. Ligeledes må det kontrolleres, om dørhullet
1131
1132
Fig. 1131. Enkeltvirkende svingdørshængsel.
(Carl Rasmussen).
Fig. 1132. Dobbeltvirkende svingdørshængsel.
(Carl Rasmussen).
587