![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0387.jpg)
lerne sidder fast i - bør jævnligt smøres, hvorved blok
tvingens levetid forlænges. Hvis der bruges alminde
lig læderlim til finéringen, lægges der på begge sider
af arbejdsstykket en zinktulade til opvarmning af
limen eller en tulade med indbygget varmelegeme til
el-opvarmning.
Koldlimspresse.
Til påspænding af krydsfinér eller fiberplader på
rammer til døre, sider o. s. v„ bruges
blokpresser
eller
spindelpresser.
Fig. 1683 viser en blokpresse af let
konstruktion og fig. 1684 viser en noget sværere spin
delpresse, disse fås i flere forskellige udførelser, f. eks.
hvor spindelen drejes op og ned med hånden eller
ved hjælp af en hydraulisk pumpe, der igen enten be
tjenes ved at pumpe med hånden eller virker automa
tisk ved el-kraft, blot ved tryk på en knap. Disse
presser kan godt bruges til varmfinéring, men det er
så nødvendigt at anvende varme zinktulader eller el-
tulader som i bloktvingen. De spænder med et tryk
på ca. 15-18 tons pr. spindel.
De moderne presser med indbyggede varmelegemer
og med det meget store pressetryk - ca. 10 kg pr. cm2
- er hydraulisk og el-drevne, disse presser omtales
andet sted i bogen, hvor ligeledes kantpressen, lim
påføringsmaskine, samt apparater til højfrekvenslim
ning er omtalt.
Hammer.
Snedkerne har brug for forskellige størrelser på
hamre, det mest almindelige er en på 300 g og en på
880 g. Fig. 1686 og 1687 viser de 2 almindeligste for
mer på snedkerhamre. Med de to størrelser 300 g
og 800 g på hamre kan man klare næsten alt, både
værksteds- og opstillingsarbejde, dog er det nødven
digt bl. a. til samling af fyldingsdøre at have en muk
kert, som vist i fig. 1688. Den bør veje ca. 1250 til
1500 g.
Hovedet på en snedkerhammer er formet spidst
i den ene ende, denne ende kaldes »pen« og den tykke
ende kaldes for »banen«. En mukkert har »bane« i
begge ender. Pennen bruges til bl. a. at hæfte søm,
bukke hængsler o. s. v.
Kniplen
bruges til slagkraft på stemmejern og lock-
beitler ved stemme- og huggearbejde. Kniplen fås i
flere forskellige størrelser og i forskellige træsorter,
bl. a. rødbøg, hvidbøg og pockenholt. Til skafter bru
ges som regel asketræ.
Knibtang.
De almindeligste former for knibtænger er vist i
fig. 1690 og 1691, og for det mest forekommende
arbejde bedste størrelse er 8".
Fig. 1679. Limhjul.
Fig. 1680. Arbejdssøjle. Fastholder ar
bejdsstykket i enhver stilling. (CFP).
i
785