14 / 414
Carl Bernhard
lod jo n eto p »L ykk en s Y n d lin g« m ød e
sin Skæ bn e her, da h an b le v p a a k ø r t af d en frem
m ed e D ip lom a ts V o g n , og
Goldschmidt
la d er i »For
i
o tte S k illin g H v e d e b r ø d « -sin H e lt fin de L y k k e n paa
en M o rg en tu r i K irsebæ rg an g en , der skæ rm ed es af
d en g rø n k læ d te V o ld og d e t stille S ta d sg r a v s-V a n d ,
12
»Stadsgraven«, i Baggrunden ses en Vandledning ført over.
1 m ed en s S o len b erø rte T o p p e n a f T ræ ern e, der hæ v ed e
s sig o v e r V o ld en s T op .
D e n S am ta le, der u d sp in d er sig m e llem de u n g e
3
M enn esk er, der h in M orgen v an d rer ad R y se n ste n
2 til for a t ta g e e t B a d i K a lv e b o d str a n d s V o v e r , er
j y d e r st b e te g n e n d e ; d en , der elsk er d en n e P le t, fører
| sit F o r sv a r m od A n g rib eren , der m en er, a t d e tte ku n
i er K u n s t, sk a b t af M en n esk eh a an d , ik k e N a tu r , i
saa b e g e jstr e d e Ord som : »D et k a n g ern e væ re, a t
i; d et er n a r a g tig t af m ig , m en je g find er a ltid d e tte
S ted saa d ejlig t. N a a r jeg ser d e tte stille V a n d og