185 / 414
183
d. VI.
k om til a t lø fte . A t d en i de — a f L a n d e ts
P e n g e n ø d og and re U ly k k e r — a fb le g ed e F o rh o ld
k om til a t ta g e sig en Sm u le la tte r lig ud , isæ r i den
o p v o k se n d e U n g d om s Ø jne, er sik k er t; m en a t d et
b red e L ag o v erfo r a lle F o r ly ste lse r og S k ik k e er
k o n se r v a tiv t, er lig e saa v is t, og der v a r a d sk illig e
af de g am le, som v ild e h a v e a n se t d e t for en A rt
H ellig b rø d e, om H o ffe t h a v d e b ru d t m ed d en n e Cere
m on i, som o g saa s a tte
Frederik d. VI.
i in d erlig ere
og m ere d irek te R a p p o r t til F o lk e t og d erv ed g jo rd e
en D e l af de k ø n n e og rø rend e d ig terisk e Ord, der
lød v e d h an s D ø d , til S a n d h ed , se lv om de E m b e d s-
mæ nd og sa g k y n d ig e , der b e d st h a v d e set, h v o r
m e g e t der v a r v a n r ø g te t og m isly k k e t lig e sid en
1801, tra k p a a S k u ld ren e og fø lte h a n s D ø d som en
L e tte lse .
Oehlenschlåger
har i fø lg e n d e V ers g iv e t e t n a iv t
B ille d e af F o r e stillin g e n , som v e l d et b red e L ag har
la d e t sig b e g e jstr e af:
»Nu Sværmen sig paa Stranden
med Heftighed fremskyder;
forgæves hisset Bajonetten blinker,
en trykker paa den anden,
man gennem Busken bryder,
paa Græsset gaas, at ej man sig forsinker.
Thi Dannebroge vinker.
dets røde Flige sig i Bølgen væde.
Fredrik
og
Caroline
M aria, V ilhelm ine,
kostbare Fragt! I alle Danskes Glæde!
Stolt svulmer Purpurfloret
med hviden Kors! Thi Kongen staar ved Roret.«
E n M and, som k en d er F o lk e ts H je r te saa g o d t
•som g am le
Jacob Davidsen,
sig er b l. a. om d isse
v o r e F o rfæ d res S øn d a g sg læ d er: »H enad K l. 6 om
S ø n d a g E fte rm id d a g iled e a lle i sto re M asser n ed
til K a n a le n til d e t S ted , h v o r de k o n g e lig e B a a d e
la a m ed de h v id k læ d te S lup roere m ed rød e Skæ rf.
Og sa a v a re d e d et ik k e læ n g e, før F red erik d. S je tte