DetGamleKøbenhavn

2 1 1

da om tr en t h ele K ø b e n h a v n m ed to r d n en d e H u rra-

raab h ilste de n y g ifte , m ed en s de se jled e i K a n a lern e.

Og en A fte n lid t sen ere b r a g te 40 0 u n g e S tu d en te r

dem e t F a k k e lto g , und er h v ilk e t de sa n g en H ilsen

Chr. Winther.

B la n d t S tu d e n te r n e v a r

Orla Leh-

mann,

og h an m in d es i sin e E rind rin g er d en sm u k k e

F est og den R u n d h a a n d e th e d , h v o rm ed K o n g e n v e d

General

Biilow

og O v erh o fm a rsk a l

Hauch

lod u d 

skænke C h am p agn e til F a k k elbæ rern e v e d »B acch i

Tempel« — som A p istem p le t en d n u da h ed .

D e t v a r ik k e a len e de k o n g e lig e B eb o ere, der el

skede S lo tte t. A lle, der har b o e t der, h a n g h ele deres

L iv m ed sto r K æ rligh ed v e d d e t og v e d E g n en i

det h ele ta g e t. E t le v e n d e B e v is h erp aa a fg iv er

Sophie Oehlenschlåger.

M en h v ilk e M inder h a v d e hu n

ikke o g saa derfra! F ø r st fra sin B a rn d om s ly k k e lig e

S am liv m ed B rod eren , M in d et om J u len , naar der

b lev sa t sto re T in fa d e pa a B o r d e t i S ta d se stu e n ,

hvo refter de g ik in d i d en an d en S tu e og læ ste J u le 

e v a n g e lie t og san g J u le sa lm e rn e sam m en , isæ r »den

d ejlig e og b ed ste«: »I d en n e sød e J u letid « og »Den

y n d ig ste B o se er funden«. Saa h ø rte de E n g e len in d e

i d en tillu k k e d e S tu e fy ld e F a d e n e m ed N ød d er,

Æ b ler og K o n fe k t. J a , i la n g e T id er tro ed e de b eg g e

fu ld t og fa st, a t en d ejlig , v in g e t E n g e l k om n ed fra

H im m e len og b r a g te d em G avern e. E n J u le a fte n

gik de og le g ed e i S lo tsg a a rd en . H im len v a r dæ k k et

m ed Sk yer, ku n en lille b laa P le t a f d en k lare L u ft

va r a t se. »Ser du!« sa gd e

Adam

til

Sophie,

»der er

P lu llet, der k om m er h an v is t igenn em .«

Sophie

m in d ed e s de tra n g e D a g e , da Sø steren

laa sy g i V u g g en m ed V a n d i H o v e d e t, og M od eren s

M elank o li to g m ere og m ere til, hu n h u sk ed e Sorgen ,

Edvard Storm

k om og to g

Adam

fra h en d e, og

d en en d n u større, da M oderen d ød e og hu n som

a tte n a a r ig u n g P ig e m a a tte ta g e sig a len e af h ele

H u se t. H u n erind red e sin y n d ig e V en in d e,

Eline

Bech,

A d am s fø r ste Svæ rm eri, og de ly k k e lig e D a g e,

14*