321
H er m ød es O fficerer m ed S tu d e n te r og B o rg ere.
A d elsm a n d en rasler m ed T ern in g er, og gaa r V in en -
ind , gaar F o r sta n d e n ud .
»Naar Fantasi, den Klagenar
i Folkets Hjerne rimer,
da er man ikke den, man var,
man raser, støjer, primer.«
D e t gaa r liv lig t til, sn a rt op, sn a r t n ed , nu er m an
V enn er, nu sk ab er d e t m in d ste Ord U fred , og K a a rd en
sidder lø s t i S k ed en .
»Snart staar et Par og drikker Dus,
bekræfter sligt ved Banden,
derefter kor’ de Glas og Krus
hverandre strax i Panden.«
M en sn a rt er F r ed en a tte r s lu tte t, V in en g ø r tu n g ,
dier som S eh e sted saa sm a g fu ld t siger:
»Hans Hoved tungt og Benen’ let,
han ræber af hans Mave.«
M en and re k om m er paa V in h u s m ere for a t sp ille
md for a t d rikk e, og for d em gæ ld er d e t m e st a t h a v e
d o v e d e t k la rt v e d d eres P a sse -d ix , S kæ rv en sel og
^abet, F irk o rt og P iq v e t; th i m an sp iller o g sa a fa lsk
— B o n d e fa n g e r e er ik k e af n y e re D a to . — Og saa
il sid st v e d K æ ld e r sv e n d e n nok , h v a d h an sk al
o rla n g e for D rik k e v a r ern e, saa - gæ ld er d e t dog a t
7ære saa v a a g e n en d n u , a t m a n k a n tæ lle m ed . —
"or R e ste n k u n d e m an o g sa a sp ise g o d t i »D vrkøb«.
Aet v a r e t a f B y e n s fin e ste M ad sted er, og de, der v ild e
p ise, fik e t Væ relse »a parte«. V ar d e t for k o stb a r t
ær, saa g ik m a n o v er v e d S id en af Pet.ri K irk e i
G od tkøb«, som im id le r tid h u rtig g lem te sit N a v n og
Lonkurrerede m ed »Dyrkøb« i g o d e V arer og h ø je
M ser.
S to r v a r Sorgen , da »Dyrkøb« m a a tte n ed r iv e s
n id t i sin e V e lm a g tsd a g e , i 1699, for a t g iv e b ed re
Knud Bokkenheuser: Det gamle København II.
21




