356
k u n d e sæ tte v o r F a n ta si i B e væ g e lse . G aard en k a ld
te s i æ ldre T id
Marskalsgaarden,
fo rd i
Christian VI
-overlod d en til B o lig for O v erh o fm a rsk a llen , saa
læ n g e C h ristian sb o rg S lo t v a r und er B y g n in g , m en
a llered e in d en d en T id k n y tte r der sig H isto r ie til —
ja , v i m a a v e l sig e: G rund en ; th i B y g n in g e n er en
an d en . D e n g am le b ræ n d te 1728. P a a een af de til
E je n d om m e n h ø ren d e P a rceller b o ed e p a a Christian
IV ’s T id p a a H jø r n e t a f L ø v e stræ d e og K øbm a g er-
g a d e en V in h a n d le r
Motzfeld,
som sen ere o v erlo d sin
S v ig er sø n ,
Johan Schumacher,
sin F o r r e tn in g , men
som se lv v a r en saa re a n se t M and og le v e r e d e V in til
H o ffe t. D isse V in stu e r v a r d en g a n g fin e, og V in
h a n d le r n e v a r h ø jt a n sk re v n e , fo rd i de le t k om til
a t g iv e A d elsm æ n d K r e d it og d esu d en som o ftest |
h a v d e r e jst en D e l og d erv ed e r h v e r v e t sig en D an -
j
n else, som v a r de a lm in d e lig e k ø b e n h a v n sk e B orgere ,
n æ g te t.
Om en af d isse V in h a n d le r e sig es d e t m e g e t mor
som t af en frem m ed , a t »han ta le r Ita lie n sk , er rød
i A n sig te t, p u k k e lr y g g e t, en god K am m e r a t, drikker
tæ t og h o ld er m e g e t af a t p rise D rik og m in d es Italien s
H erligh ed er.« M en i B a g stu e n til d en her om ta lte
V in kæ ld er fø d te s D a nm a rk s stø r ste S ta tsm a n d u n d e r !
E n e væ ld e n ,
Peder Schumacher,
s a n d s y n lig v is m edens
de b ra v e B o rg ere og A d e lsm æ n d sad og drak og
d o b led e i S tu e n v e d S id en af eller sja k red e m ed F isk er
k on ern e, som m ed sto r e K u r v e p a a A rm en vand red e
r u n d t og fa lb ø d frisk e Ø sters til Gæ stern e, — dengang
v a r d e tte S k a ld y r ik k e saa k o stb a r t som nu og sp istes
derfor la n g t h y p p ig e r e. N a a r en V in kæ ld er p a a det
m o d s a tte H jø rn e sm y k k er sig m ed N a v n e t »Grif-
fen feld«, da er d e tte u d en h isto r isk G rund lag, thi
S ch um a ch ers V in kæ ld er v a r und er T eleg ra f sta tio n en .
Griffenfeld
har se lv i sin T id eje t G aard en ; h a n b e ta lte
7 0 0 0 R ig sd a ler for d en, »H a lv d elen a t b e ta le i gode,
v æ g tig e D u k a te r og R e ste n i g o d , g a n g b a r grov
Mønt«. E je n d om m e n v a n d r e d e e fter G riffen feld s F a ld