54 / 414
52
S tu er, k an v i o g sa a tæ n k e paa , h v o rled e s »de fik
h inand en«, og h v o r sk ø n t D ø d e n sk ilte d em ad.
N a a r R a h b e k siger, a t han drog sig in d i sig se lv ,
saa er der jo o g sa a d e t a t sig e im o d d e tte , a t han
se lv tilsta a r , a t h an G ang paa G ang v a r fo r e lsk e t;
h v em har ik k e væ re t d et, saa læ n g e V erd en v a r sk øn
og K v in d e r n e d a n sk e; R a h b e k er in g en U n d ta g e lse ,
o g h an fa ld e r o g sa a in d u nd er R e g le n , naar d e t m ed
h am b le v T ilfæ ld e t, a t d en , han fø rst r ig tig la g d e
Mærke til, o g sa a b le v d en r ig tig e . H a n v a r g en n em
Sønn ern e, n a v n lig
Carl Heger,
k om m e t i d e t H eg er sk e
H u s paa N ø rreg a d e og h o s de D r ew se n sk e S læ g tn in g e
p a a S tr a n dm ø lle n , m en a llered e tid lig e r e h a v d e h an
i P a rte r r et la g t Mærke til, a t hu n sad i d en L o g e , som
v a r d en e n e ste , h v o r m an to g N um m e r p la d s, »og h e n
d es a ab n e, k la re P h y sio g n om ie , h e le U d v o r te s, saa
la n g t fra d e t m ig saa m o d b y d e lig e k iø b e n h a v n sk e
M od ed u k k e væ sen , H a a r e t i sin eg en F a r v e , i L o k
ker, som N a tu r e n d an n ed e o. s. v . N a tu r lig v is fo rø g e-
des d en n e In ter e sse , da je g k om til a t le v e saa n ø ie
m ed h en d e s k iæ reste B rod er, h v is Ø iesteen h u n va r,
og id e lig h ø r te om h en d e s u a lm in d e lig e A a n d sd a n
n else, h en d e s le v e n d e og m a n g e sid ig e K u n stsa n d s,
h en d e s In ter e sse for og B e v a n d r in g i fo r sk e llig e Sprog
og L itte r a tu r e r . . . .«, ja , naar R a h b e k v a r saa v id t,
fo r sta a r m an o g sa a , a t h an g jo rd e d e t a fg ø ren d e Sk rid t,
da d en 19. O k tob er, h en d es F ø d se lsd a g , næ rm ed e sig,
og da h an , der h a v d e fa a e t e t P a r sm a a B ille tte r
fra h e n d e — tilfæ ld ig e , m en a ltid h e ld ig t in d træ ffen d e,
— da h u n en d d a h a v d e b u d t h am en sjæ ld en F ru g t,
en F ersk en , som h a n s a tte sæ rlig P r is p a a , — ja , saa
b e slu tte d e h an sig til a t gøre n o g e t ek stra o rd inæ rt
for a t væ re g a la n t. H a n h a v d e h ø rt, a t h u n øn sk ed e
H a n d sk e r , der sæ rlig g o d t p a sse d e til h en d e s fm e
H æ n d er, de Hæ nd er, h v o rm ed h u n sid en sk rev de
B r e v e , der g jo rd e h en d e til D anm a rk s, fø r ste og
stø r ste B r e v sk r iv e r in d e , og h an b e slu tte d e sig d er
for til a t sk a ffe de fin este H a n d sk e r d ertil, og han