DetGamleKøbenhavn

G en iets ly k k e lig e In s tin k t b e n y tte d e a lt der g o d e,

U d v ik lin g e n af v o r e o ffen tlig e F o r ly ste lse r h a v d e frem 

b ra g t, og fø r te d e t v id e r e u nd er F o rm er, der p a s

se d e for d en jæ v n e B o r g e r lig h ed h er i L a n d e t. H an

m a n g le d e se lv d en ø k o n om isk e San s, h an s L y k k e s

G en iu s g led n ed ad B a k k e , d et b le v sen ere D ir e k 

tø rers E v n e r i d en n e R e tn in g , der h o ld t T iv o li op p e;

m en d e t er h a n s G rund lag, de har b y g g e t p aa :

»Hvor Voldkastanien sin Blomstersne

ned over Tjørnene dryssed’,

og Linde kuplede sig til Allé,

og Solen Aakanden kyssed,

hvor Droslen fløjted ved Fæstningsgraven

i lyse Nætter, — han skabte Haven,

sit

Tivoli«.

Og h an h a v d e , h v a d h an s A n sø g n in g a f 23. Ok

to b e r 1841 v ise r , n e to p d røm t om d et,li T iv o li b le v

til: V a u x h a ll, N u its v é n é tie n n e s, J a rd in -T u re , —

T iv o li! Og t it og m a n g e G an g e h a r v i, id e t v i nød

d en g o d e K u n s t og d e t h jem lig e S om m e r ly 'd e r in d e ,

o p le v e t — se lv i v o r e b la se rte D a g e — en saa b or

g erlig h y g g e lig S itu a tio n som d en ,

Erik Bøgh

b e 

sy n g er:

»Det var en Aften paa Tivoli

endnu i Garstensens Dage,

der skulde være Fyrværkeri,

og det var netop tilbage« —

d e t k an en d n u en d e saa g o d t eller g a lt —- som m an

v il — , a t en u n g P ig e m ød er sin Skæ b n e der und er

d e fu n k le n d e S tjern er og m a a s lu tte sin B e r e tn in g

som i V isen :

»Paa Vejen talte vi op og ned;

om Vejret først det sig drej ed;

men siden blev det om Kærlighed

Knud Bokkenheuser: Det gamle København II.