21 / 202
14
(undtagen forbemeldte 30we aars indqwarteerings friehed
af Grunden) uforkrænket og aldeeles forbeholden. Og
maa Eieren dette Skiøde, paa sin egen bekostning, til
Kiøbenhawns Byeting lade læse og protokollere, naar liand
med Stads-Kiemnerens herpaa tegnede Quittering godt-
giør, a t hand deraf efter Hans Majestets allernaadigste
anordning som een Kiendelse til Staden til hielp at bestride
Omkostningerne til den Deel af Tømmer Pladsen, som til
aabningerne kiøbes, har betalt Een Rigsdaler pr. Allen til
gaden, som for Hans Høi Grewelige Excellence Hr. Ge-
heime Raad Berckentin ialt beløber Eet Hundrede og
fem Rigsdaler.
Dette til bekræftelse under Stadens Indsegl og wore
Hænders Underskrift.
Kiøbenhawns Raadstue, Den 25de Januarii Anno
1751.«
(Segl og Underskrifter.)
Skødet blev ikke tinglæst samtidig med Udstedelsen.
Dette skete først længe efter, nemlig den 12. December
1763, et kvart Aar efter, at Grev Berckentins Datter havde
solgt Palæet til Generalintendant Schimmelmann. —-
Der skulde nu straks tages fat paa at opføre den state
lige Beboelse for Ministeren. Der melder sig nu straks det
Spørgsmaal: Hvem er den Arkitekt, der ved sit Snille har
frembragt denne Perle af Rococoens Bygningskunst?
Medens det nu er den almindelige Antagelse, at Arki
tekten er Berckentins Landsmand
Johann Gottfried Ro
senborg,
udtaler Museumsinspektør O. Andrup i sin Ar
tikel om Arkitekten Nicolai Eigtved i »Nyt Biografisk
Lexikon«, at det er
denne,
der har bygget Palæet. Det
vilde jo være af overordentlig Interesse, om der laa
noget bevisligt til Grund for denne Paastand. Men des-