23 / 387
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
23
Da det nu ikke sjælden hændte, at Maanen ved den Tid
glimrede ved sin Fraværelse, var Staden indhyllet i dybt
Mørke. Det var „Magistratsmaaneskin", og man maatte betjene
sig af Haand lygter for at lede sig frem. Saavidt jeg husker,
var det gamle Natlumson i „Berlingske Tidende4', der ved
energiske Forestillinger bragte Magislratsmaaneskinnet til at
forsvinde.
Vægterinsti lutionen koinmer jeg senere lil at omtale. Til
denne og til en Skare Politibetjente i røde Unil'orniskjoler
med grønne Kraver var Be
boernes Sikkerhed og Velfærd
betroet. I alvorlige Tilfælde
kunde der ogsaa kræves As
sistance fra Hovedvagten, men
for al opnaa en saadan maatte
Vedkommende indfinde sig
med sit Borgerbrev. Til Poli
tiets Foresatte hørte Vægter-
l'eutenanten
Boelmtnn
o;.*
Overbetjenten „den tykke Las
sen", der havde forstaaet at
saHte sig i stor Respektr og
som ogsaa ere blevne be
sungne i flere populære Viser.
Retssikkerheden i Staden var
i det Hele ret god, naar und
tages at Kommersbrødre fik
mere Lov til at gjøre Spilop
per, end del var foreneligt
med god Orden. Ved større
Oplob sad Politibetjentenes
Stokke meget løse i Haanden, og det var Argumenter, for
hvilke Folk havde stor Respekt. For Tyverier og andre gro
vere Forbrydelser vare Straffene i Overensstemmelse med
Tidsaanden langt haardere end nu, og det gjorde utvivlsomt
sit lil al fremme Retssikkerheden.
Der var vel gjort adskilligt lil Fordel for Postgangen og
Personbefordringen, men endnu var Institutionen næsten i
sin Barndom. Kun 2 Gange om I gen, Tirsdag og Lørdag, af
gik Brevposten lil Hamborg, medtagende Breve lil de Byer i
Sjælland, som den berørle paa Ruten, lil Fyen, Jylland og
Hertugdømmerne, og deft førtes i en lille gulmalel Kuglevogn
til Roskilde, hvorfra den befordredes videre. Der var en lol