387 / 387
Kjøbenhavnske Originaler
383
for hvem han nærede den største Hengivenhed. Lars Ma
thiesen var Medlem af Sogneforstanderskabet, og da Kon
gens Samtykke var nødvendigt i et vist Kommuneanliggende,
begav Lars Mathiesen sig op paa Frederiksberg Slot for at
faa Audiens. Han blev indladt og, som Kongen plejede, foer
han imod ham med de Ord: „Hvem er De? Hvad vil De‘?“
Lars, der ikke saa let blev bange, sagde Kongen, hvem han
var, og i hvilken Anledning han kom. „Ilaa! haa! haa!“ lo nu,
Kongen paa sin ejendommelige Manér: „De er altsaa Lars
Mathiesen, den berømte Lars Mathiesen herude paa Frede
riksberg ?“ — „Berømt eller berygtet, som man tager det,
Deres Majestæt.1' — „Berygtet, ja saamænd,“ svarede Kongen,
„for man fortæller, at De lærer den studerende Ungdom
at drikke. Det gaar nok temmelig slemt til i Deres Bevært
ning herude.“ Lars, der ikke ret kunde forstaa, om det var
Spøg eller Alvor af Kongen, fandt det rigtigst at tage det
som Spøg og slaa ind i en tilsvarende Tone: „Ja, er det ikke
sandt, hvad jeg altid hajr sagt, at ens bedste Bestræbelser
blive miskjendte,“ svarede Lars ganske frejdig. „Jeg skulde
lære Ungdommen at drikke! Langtfra. Det er netop heldigt
for de unge Mennesker, at de søge min Beværtning, thi ingen
kan mere formane dem til Tugt, Moralitet og til at passe
Bogen. Jeg giver dem ingen Kredit og sørger altid faderlig
for, at Drikkevarerne ikke kunne stige dem til Hovedet. Det
have baade de og jeg Fordel af.“ — „Haa, liaa! En rar Moral
den!“ svarede Kongen leende. „Men lad det nu være godt
og lad os tale om den anden Sag.“ Denne blev nu drøftet,
og Kongen bevilgede det forlangte.
Lars Mathiesen døde, saavidt erindres, i Foraaret 1852 i
en meget høj Alder, efter at han i en Tid af henved 60 Aar
havde været Vært paa Frederiksberg. I de sidste Aar havde
hans Sundhed og Humør lidt meget ved Familiesorger, som
gik den gamle Mand nær til Hjerte. Hans Ligbegængelse
var maaske den talrigste, som nogensinde har fundet Sted
fra Frederiksberg By.
KØBENHAVNS KOMMUNES
BIBLIOTEKER