382 / 387
378
Kjøbenhavnske Originaler
ten selvskreven Gjæst; lian fik ligesaa godt et Glas som alle
de andre, og det var heller ikke sjældent, at lian udenfor
slige højtidelige Lejligheder fik Adgang til at smage paa sine
egne Varer, hvorfor da ogsaa en Vært, som han burde pg
skulde være, i Almindelighed viste sig med en Figur som
en af hans egne Øltønder samt med et Ansigt, der bar kraf
tige Spor af Bakki Gaver. Det er næsten ubegribeligt, hvor
mange Drikkevarer en saadan Vært var i Stand til at kon
sumere en hel Dag igjennein uden at naa den Saligheds
tilstand, som hos andre dødelige næsten altid er Resultatet;
det var en Vane, der blev til en anden Natur, men som der
for ikke vai’ mindre beundringsværdig.
Det er klart nok, at paa disse Værters Egenskaber og
Underlioldningstalent beroede under slige Forhold ligesaa
meget som paa deres Varers Reskaffenhed den større eller
mindre Søgning. Forstod en Vært sit Kald, kunde han gjøre
sig behagelig for sine Gjæster, more dem med lystige Ind
fald, være omgængelig uden at være paatrængende, ikke for
nærgaaende med Hensyn til de større eller mindre Reløb,
der stod paa Karvestokken, da var hans Lykke gjort, især
naar hans Varer, de flydende som de faste, befandtes gode
og Priserne moderate, lian kunde i saa Fald tillade sig man
gen en Frihed, som Gjæsterne ikke under andre Forhold
vilde have taalt, mangen en Spøg, der just ikke var af den
fineste Art. Kjøbenhavn og dens nærmeste Omegn har frem
budt ikke faa saadanne Værter. Det var dog mest i de lavere
Sfærer, enten i Kjælderen eller i Stuen, baade i virkelig og
i figurlig Forstand, at Værterne spillede den Rolle som
mat
tres des plaisirs
, hvorved de naaede en vis Popularitet. Det vilde
blive for vidtløftigt at anføre de Træk, der karakteriserede
hver enkelt af disse Herrer af Spunds og Tap. Gjennem-
gaaende var det en vis slagfærdig Vittighed, der just ikke
altid var af fineste Kaliber, et anseeligt Forraad af Anek
doter, der blev udkrammet, baade hvor det passede og ikke
passede, samt en Rigdom af Gadeudtryk, der vilde have været
et ypperligt Supplement til den ikke videre fuldstændige Sam
ling, der udkom for endel Aar siden. Men der var ogsaa
andre Specialiteter ved nogle af disse Hædersinænd, hvilke
bidrog til at befæste deres Popularitet. En af dem gjorde sig
bemærket ved en særegen Løjerlighed. I normal Tilstand var
han saa indesluttet som en Østers i sin Skal og saa ordknap,
at han kun sjældent fremkom med andet end Enstavelsesord,
der, usammenhængende, som de i Reglen vare, i Dunkelhed