Table of Contents Table of Contents
Previous Page  128 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 405 Next Page
Page Background

124

eller indskrænke dens frie bevægelighed, hvis den frembyder fare for

personers sikkerhed og sundhed og i givet fald for husdyrs eller ejendoms

sikkerhed i henhold til artikel 11, stk. 1 (sikkerhedsklausulen)

afgørelser truffet af Kommissionen om sikkerhedsklausulen i henhold til artikel

11, stk. 3.

Artikel 19

Samarbejde mellem medlemsstaterne

1.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de kompetente

myndigheder, der omhandles i artikel 4, stk. 3, samarbejder indbyrdes og med

Kommissionen og fremsender de nødvendige oplysninger til hinanden, således at

der sikres en ensartet anvendelse af dette direktiv.

2.

Kommissionen organiserer en erfaringsudveksling mellem de kompetente

myndigheder med ansvar for markedsovervågning med henblik på koordinering af

dette direktivs ensartede anvendelse.

§ 144 ADCO-gruppen for maskiner

I artikel 19, stk. 1, pålægges det medlemsstaterne at tilrettelægge samarbejdet

mellem de nationale markedsovervågningsmyndigheder og at udveksle de

nødvendige oplysninger. Samarbejde er afgørende på dette område, eftersom CE-

mærkede maskiner har fri bevægelighed i det indre marked, mens overvågningen

udføres af hver enkelt medlemsstat.

I artikel 19, stk. 2, får Kommissionen ansvaret for at organisere en

erfaringsudveksling mellem markedsovervågningsmyndighederne.

Den praktiske anvendelse af artikel 19 foregår i regi af ADCO-gruppen for maskiner

(Machinery Administrative Cooperation Group). Det er et forum for

informationsudveksling

mellem

markedsovervågningsmyndighederne

i

medlemsstaterne og Kommissionen. ADCO-gruppen for maskiner mødes normalt to

gange om året under skiftende formandskab af repræsentanter for medlemsstaterne.

Møderne er begrænset til repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen, og

arbejdsprotokollerne og dokumenterne i ADCO-gruppen er fortrolige, da der hyppigt

behandles specifikke sager. Andre interessenter indbydes imidlertid også til at

deltage i ADCO-møder som eksperter i en tidsbegrænset periode for at bidrage til

særlige emner.

De primære aktiviteter i ADCO-gruppen for maskiner er:

informationsdeling og erfaringsudveksling på markedsovervågningsområdet

fremme af bedste praksis og optimering af ressourceforbruget

sikring af, at korrigerende foranstaltninger til håndtering af

ikkeoverensstemmende og farlige maskiner bliver anvendt i alle medlemsstater

tilvejebringelse af information om forløb og resultater af sikkerhedsproceduren

og opfølgning på beslutninger i henhold til sikkerhedsklausulen

opfølgning på beslutninger om specifikke foranstaltninger til håndtering af

potentielt farlige maskiner