Table of Contents Table of Contents
Previous Page  129 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 405 Next Page
Page Background

125

planlægning og organisering af fælles markedsovervågningsprojekter.

Artikel 20

Klagemuligheder

Enhver afgørelse, der træffes i medfør af dette direktiv, og som medfører, at

markedsføring og/eller ibrugtagning af en maskine, der er omfattet af direktivet,

begrænses, skal nøje begrundes. Afgørelsen meddeles så hurtigt som muligt den berørte

part med angivelse af de i den pågældende medlemsstat eksisterende klagemuligheder

og fristerne for anvendelsen af disse.

§ 145 Motivering af beslutninger og klager

Artikel 20 gælder enhver foranstaltning, der træffes af myndighederne i

medlemsstaterne om begrænsning af markedsføring og/eller ibrugtagning af

maskiner, uanset om de træffes på grundlag af artikel 11 (sikkerhedsklausulen),

artikel 9 (specifikke foranstaltninger til håndtering af potentielt farlige maskiner) eller

artikel 17 (ikkeoverensstemmende mærkning).

Artikel 21

Videregivelse af oplysninger

Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de relevante

oplysninger vedrørende dette direktivs gennemførelse gøres tilgængelige.

§ 146 Informationskilder

Information, der er relevant for implementeringen af maskindirektivet, er offentligt

tilgængelig online på maskinsiderne på Kommissionens websted EUROPA under DG

Enterprise.

Man kan bl.a. finde følgende oplysninger på EUROPA:

maskindirektivets ordlyd

henvisninger til tekster fremsendt af medlemsstaterne, som omsætter

bestemmelserne i direktivet i national lov

en liste over kontaktpunkter i medlemsstaterne, der har at gøre med

gennemførelsen af direktivet

listen over referencer for harmoniserede standarder for maskiner

listen over bemyndigede organer for maskiner

brugsanbefalinger (Recommandations for Use – RfU'er), der er vedtaget af

Koordineringsgruppen for bemyndigede organer for Maskiner (NB-M) og

godkendt af Arbejdsgruppen om maskiner

vejledende dokumenter godkendt af Arbejdsgruppen om maskiner og

nærværende vejledning i anvendelsen af direktiv 2006/42/EF

referater fra alle møderne i Arbejdsgruppen om maskiner afholdt siden 1997.