327
BILAG II
Erklæringer
1. INDHOLD
A. EF-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING FOR EN MASKINE
Denne erklæring og oversættelser heraf skal udfærdiges på samme måde som
brugsanvisningen (jf. bilag I, punkt 1.7.4.1, litra a) og b)) og skal være maskinskreven
eller håndskreven med blokbogstaver.
Denne erklæring vedrører kun maskinen i den form, i hvilken den blev markedsført, og
omfatter således ikke ekstra dele og/eller ændringer, som den endelige bruger senere
har tilføjet.
. . .
§ 382 EF-overensstemmelseserklæringen for maskiner
Bilag II, punkt 1, del A, vedrører den EF-overensstemmelseserklæring, som
fabrikanten af en maskine eller dennes repræsentant i EU skal udarbejde, og som
skal ledsage maskinen, indtil den når frem til brugeren – jf. § 103: kommentarer til
artikel 5, stk. 1, og § 109: kommentarer til artikel 7, stk. 1. EF-
overensstemmelseserklæringen er en juridisk erklæring, som fabrikanten eller
dennes repræsentant afgiver, og hvori det attesteres, at den pågældende maskine
er i overensstemmelse med alle de relevante bestemmelser i maskindirektivet.
Kravet i bilag II, punkt 1, del A, hvori det fastsættes, at erklæringen og
oversættelser heraf skal udfærdiges på samme måde som brugsanvisningen,
indebærer, at EF-overensstemmelseserklæringen skal udarbejdes på et eller flere
officielle
EU-sprog.
Hvis
der
ikke
findes
en
original
EF-
overensstemmelseserklæring på anvendelseslandets officielle sprog, skal
fabrikanten eller dennes repræsentant eller den, der indfører maskinen i det
pågældende sprogområde, sørge for en oversættelse til det eller de pågældende
sprog. Disse oversættelser skal bære påtegningen "Oversættelse" – jf. § 246:
kommentarer til bilag I, punkt 1.7.1, § 255: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4, og
§ 257: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.1, litra a) og b).
EF-overensstemmelseserklæringen skal være maskinskrevet (trykt) eller
håndskrevet med blokbogstaver. Den skal enten være medtaget i
brugsanvisningen eller leveres særskilt. Hvis man vælger det sidste, skal
brugsanvisningen indeholde et dokument med angivelse af EF-
overensstemmelseserklæringens indhold – jf. § 149: kommentarer til bilag I, punkt
1.7.4.2, litra c).
I bilag II, punkt 1, del A, andet afsnit, understreges det, at EF-
overensstemmelseserklæringen kun vedrører maskinen i den form, hvori den blev
konstrueret, fremstillet og markedsført af fabrikanten. Hvis fabrikanten giver
tilladelse til, at en anden erhvervsdrivende, såsom en importør eller forhandler,
ændrer maskinen, inden den leveres til slutbrugeren, bærer fabrikanten fortsat det
juridiske ansvar for maskinen i den form, i hvilken den blev leveret. Fabrikanten er
imidlertid ikke juridisk ansvarlig for enhver tilføjelse til eller ændring af maskinen,
som andre erhvervsdrivende eller slutbrugeren har foretaget uden hans tilladelse.