340
Materialer, der svarer til træ, omfatter f.eks. spånplader, træfiberplader, krydsfiner
(og ligeledes disse materialer, når de er dækket af plastic eller let laminering), kork,
ben, ubøjeligt gummi eller plastic. På den anden side bliver sten, cement og
tilsvarende materialer, der forudsætter, at der anvendes et slibeskæreværktøj, ikke
anset for at være materialer, der svarer til træ.
Materialer, som svarer til kød, omfatter fisk og frosne eller dybfrosne fødevarer
.
Punkt 1.3, 1.4, 3 og 4 omhandler manuel ilægning og/eller udtagning. Der er tale
om manuel ilægning og/eller udtagning, når operatøren anbringer emner direkte i
fremføringsanordningen eller emneunderstøtningsanordningen og udtager dem
direkte af denne anordning, således at det er muligt for operatøren at berøre emnet
direkte, mens det er i kontakt med værktøjet. Maskinen anses ikke for at have
manuel ilægning eller udtagning, hvis den er forsynet med en
fremføringsanordning eller en anordning til ilægning og udtagning af emnet (f.eks.
et transportbånd), således at værktøjerne er uden for brugerens rækkevidde, mens
anordningen bruges, og maskinen ikke kan betjenes uden denne anordning.
Punkt 1.1, 2, 6 og 7 omhandler maskiner med manuel ilægning eller fremføring.
Der er tale om manuel ilægning eller manuel fremføring, når enten emnet eller
værktøjet bevæges manuelt under maskinens arbejde, således at det er muligt for
operatøren at komme i kontakt med værktøjet. Det samme finder anvendelse på
maskiner med manuelt betjente vippeborde eller rullevogne, som er nævnt i punkt
1.2.
De kombinerede maskiner til bearbejdning af træ, der er nævnt i punkt 5, er
maskiner, som er konstrueret til at udføre en kombination af de funktioner, der er
beskrevet i punkt 1-4 og 7, hvor emnet udtages manuelt mellem hver kørsel – jf.
§ 210: kommentarer til bilag I, punkt 1.3.5. Kun kombinerede maskiner der udfører
funktioner, der er nævnt i bilag 1-4 og 7, er omfattet af bilag IV, punkt 5, men disse
maskiner kan imidlertid også udføre andre supplerende funktioner. Da de
nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ofte er fælles for adskillige eller alle de
kombinerede funktioner, skal EF-typeafprøvningen eller vurderingen af det fulde
kvalitetssikringssystem for disse kombinerede maskiner til bearbejdning af træ til
enhver tid omfatte hele maskinen.
Manuelt betjente fræsemaskiner med vertikal spindel, der er nævnt i punkt 7, har
en spindel, der går gennem maskinbordet og en drivmotor, som er anbragt under
dette bord. Maskiner, der kan dirigeres, og som er udstyret med en spindel, der i
sin helhed er anbragt over bordet, er ikke omfattet af punkt 7.
Punkt 9
Presser til koldbearbejdning af metaller som omhandlet i punkt 9, er presser, hvor
den tilsigtede brug eller den brug, der kan forudses, omfatter muligheden for, at
operatøren ilægger eller udtager emner mellem værktøjet med sine hænder uden
brug af integrerede hjælpeanordninger til håndtering. Begrebet "koldbearbejdning"
vedrører bearbejdning af metal uden opvarmning, der normalt foregår ved
stuetemperatur. Begrebet metal betyder materialer i form af plader, ruller eller
udsmedede materialer.