345
Punkt 20
Punkt 20 omfatter mekanisk drevne, bevægelige afskærmninger, der kan defineres
som sikkerhedskomponenter – jf. § 42: kommentarer til artikel 2, litra c) – og som
er beregnet til at blive monteret på presser til koldbearbejdning af metaller i
henhold til punkt 9 eller på plastsprøjte- og trykstøbemaskiner eller gummisprøjte-
og trykstøbemaskiner med manuel ifyldning og/eller udtagning i henhold til punkt
10 og 11.
Punkt 21
De logiske styringsenheder til sikkerhedsfunktioner, der er omhandlet i punkt 21, er
sammensatte komponenter, som:
- kan defineres som sikkerhedskomponenter – jf. § 42: kommentarer til artikel 2,
litra c)
- analyserer et eller flere indgående signaler og genererer et eller flere
udgående signaler ved hjælp af en given algoritme
- er beregnet til at blive betjent i forbindelse med eller som en del af maskiners
styresystem med henblik på udøvelse af en eller flere sikkerhedsfunktioner.
Styresystemet som helhed skal imidlertid ikke anses for at være en logisk
styringsenhed.
Simple anordninger såsom elektromekaniske følere eller omkoblingsanordninger,
der blot omdanner et indgående signal til et udgående signal, skal ikke anses for at
være logiske styringsenheder.
Logiske styringsenheder til sikkerhedsfunktioner omfatter f.eks.:
−
logiske styringsenheder til tohåndsbetjeninger
−
PLC-systemer til sikkerhedsformål
−
komponenter til logisk styret bearbejdning af sikkerhedsrelaterede signaler fra
sikkerhedsbussystemer.
Punkt 22 og 23
Punkt 22 og 23 omfatter førerværn mod væltning (ROPS) og førerværn mod
nedstyrtende materialer (FOPS), som kan defineres som sikkerhedskomponenter –
jf. § 42: kommentarer til artikel 2, litra c).
ROPS og FOPS, der fremstilles af en fabrikant af maskiner med henblik på
montering på dennes egne maskiner, er ikke omfattet af punkt 22 og 23.
Det samme gælder for ROPS eller FOPS, der er beregnet til at blive anvendt som
reservedele, der skal erstatte identiske ROPS eller FOPS, som leveres af
fabrikanten af den oprindelige maskine – jf. § 48: kommentarer til artikel 1, stk. 2,
litra a) – da de som sådan ikke er omfattet af maskindirektivet.
Alle ROPS og FOPS skal gennem passende afprøvninger, uanset om de
markedsføres som sikkerhedskomponenter eller fremstilles af en fabrikant af
maskiner til dennes egne maskiner – jf. § 315 og § 316: kommentarer til bilag I,
punkt 3.4.3 og 3.4.4 – og de relevante afprøvningsrapporter skal medtages i det