66 / 165
andre tegnere. De to store alleer i forgrunden er Fre
deriksberg Allé og Vesterbrogade, der mødes i en
runddel, nu kaldet Skt. Thomas runddel. I nederste
venstre hjørne ses tag og spir af Frederiksberg kirke.
Kobberstik. /.
Haas
efter tegning af
J. Bang.
Bet. „Haf-
nia Ao. 1764. Bang. del. J. Haas Chal. Univ. Hafniæ.
sculpsit 1763." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske
Atlas II, Kbh. 1764.
Det kongelige Bibliotek.
85 VOR FRUE KIRKE ca. 1764
Den her viste kirke er den tredie på stedet. En kridt
stensbygning fra ca. 1200 afløstes i 1316 af en basili-
kal katedral, som delvist nedbrændte 1728. Ved ad
skillige arkitekters og amatørers medvirken rejstes en
hallekirke med vesttårn og spir. Sidstnævnte var en
parafrase over et publiceret udkast af James Gibbs til
St.-Martin-in-the-Fields i London. Det stod færdigt
1745 og var med sine 210 alen fra jorden til fløj
knappen det højeste i byen. Ved bombardementet
1807 ødelagdes denne bygning, og på dens plads op
førte C. F. Hansen den endnu stående domkirke. På
stikket ses Nørregade t.v.
Kobberstik. Usign. Bet. „Wor Frue Kirke". Fra Erik
Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764.
Det kongelige Bibliotek.
86
SKT. PETRI KIRKE ca. 1764
Fra første færd havde menigheden ved Skt. Petri væ
ret utilfreds med det uanseelige spir, kirken havde fået
efter branden 1728 (se kat. nr. 51). Da kongen i 1750
tilbød at bevilge en større sum til opførelsen af et nyt
og smukkere, blev der hurtigt indhentet tilbud og be
60
stilt tegninger hos to af byens tømrermestre. En af
disse, J. Boye Junge fik efter mange tovtrækkerier
endelig 1756 tilladelse til at udføre sit projekt. Det
blev indviet året efter og pryder stadig tårnet. Her er
det nye spir set fra Nørregade. Den pilastersmykkede
naboejendom t.h. blev opført 1735 og fungerede som
præstebolig.
Kobberstik.
H. Qvist.
Bet. „St. Petri-Kirke." samt
spejlvendt „T a A S c a Q . " Fra Erik Pontoppidan: Den
Danske Atlas II, Kbh. 1764.
Københavns Bymuseum.
87 HELLIGÅNDSKIRKEN 1762
Kirken er set fra Amagertorv med Valkendorfsgade i
baggrunden. Efter reformationen blev kirken, der op
rindelig var sydfløjen i det middelalderlige Hellig
åndshospital, forvandlet til almindelig sognekirke. 1
slutningen af det 16. århundrede forsynedes den med
tårn og spir, men sidstnævnte styrtede ned ved bran
den 1728, ligesom resten af kirken led stor skade.
J. C. Krieger stod for genrejsningen 1732; han lod
de tre skibe forenes under eet tag og satte en „saa-
kaldet italiensk-Hat" på tårnet. 1878-80 rekonstrue
rede H. Storck det oprindelige spir efter prospekterne
kat. nr. 3 og 10.
Kobberstik. W.
A. Müller.
Bet. „Hell. Geistes Kirke.
W. A. Müller f. 1762." Fra Erik Pontoppidan: Den
Danske Atlas II, Kbh. 1764.
Københavns Bymuseum.
88
SKT. NICOLAI KIRKE ca. 1764
Det vides ikke, hvornår den første Skt. Nicolai blev
bygget, men sandsynligvis var det engang i
begyndel