67 / 165
sen af 1200-tallet, hvor den fungerede som købmands
kirke. Den kirke, vi ser her, er resultatet af flere byg
geperioder. Omkring 1500 stod selve skibet færdigt,
men blot med en simpel tagrytter (se kat. nr. 1), og
først i århundredets slutning blev tårnet opført. Spiret
tilføjedes 1610, og som omtalt (kat. nr. 4) styrtede
det ned i 1628, og det fornyedes først 1664-69 efter
tegninger af Albert Matthiesen. Kirken stod så uæn
dret indtil branden 1795.
Kobberstik. Usign. Bet. „St. Nicolai Kirke." Fra Erik
Pontoppidan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764.
Københavns Bymuseum.
89 REFORMERT KIRKE 1762
Ludvig XIVs kirkepolitik, der i 1685 resulterede i op
hævelsen af Nantes-ediktet, sendte en strøm af reli
giøse flygtninge ud over Europa. Da Christian Vs
dronning, Charlotte Amalie, tillige tilhørte den cal
vinske trosretning, var der således flere tilskyndelser
til at opføre en reformert kirke i hovedstaden. Man
havde rigelig plads i Ny-København, hvor menig
heden fik en grund mellem Gothersgade og Åbenrå.
Her indviedes den reformerte kirke 1689; bygningen
var opført efter den indvandrede murermester H.
Brockams tegninger. Den blev hårdt ramt af branden
1728, men genopbyggedes snart i uændret skikkelse.
Her ses kirken med Åbenrå i baggrunden og Rosen
borggade t.h.
Kobberstik. W.
A. Muller.
Bet. „Den Reformerte Kir
ke. ' Samt spejlvendt „M. f. 1762." Fra Erik Pontoppi
dan: Den Danske Atlas II, Kbh. 1764
Det kongelige Bibliotek.
90
GARNISONSKIRKEN 1762
Københavns garnison havde længe næret ønske om at
få sin egen kirke, og 1697 lykkedes det at skaffe de
nødvendige midler og en grund i Dronningens Tvær
gade. Sagen blev alligevel udskudt til 1703, da grund
stenen lagdes og byggeriet indledtes ved Sankt Annæ
gade, senere Sankt Annæ plads. Tegningerne til kir
ken skyldtes G. P. Müller (se kat. nr. 91), men bygge
riet blev i 1704 overdraget generalbygmester von
Platen. Han udvidede og forbedrede det hidtidige pro
jekt. Kirkens nuværende spir er opsat 1885 og adskil
ler sig noget fra det her afbildede. Officielt hedder
kirken Den Herre Zebaoths Kirke, men det har aldrig
slået an. T.v. anes et par borgerhuse i Lille Strand
stræde.
Kobberstik. W.
A. Müller.
Bet. „H. Zebaoths Kirke.
W. A. M. 1762." Fra Erik Pontoppidan: Den Danske
Atlas II, Kbh. 1764.
Det kongelige Bibliotek.
91
KASTELSKIRKEN ca. 1764
Som erstatning for en mindre, temmelig faldefærdig
kirke i Kastellet byggedes den nuværende kirke 1703-
04. Den opførtes i den vestre ende af mønstrings
pladsen og lukkede således denne af mod voldanlæg
get. Dengang fandtes indgangen i den pilastersmyk-
kede midtrisalit, mens man nu kommer ind fra den
nordre gavl. Det var en af fortifikationsetatens offi
cerer, G. P. Müller, der havde leveret tegningerne til
kirkebygningen, som minder meget om hans samti
dige udkast til Garnisonskirken (1696-97). De sym
metrisk fremspringende bygningspartier bag facaden
er dele af arresthuset, som 1725 blev bygget til langs
hele vestsiden. Samtidig med at E. D. Håusser opførte
61