KøbenhavnsUniversitet

Berlingske Aftenavis

Torsdag 22. April 1954

Side 8

U n

i HANDA.

SPILLEKORT »

* stærke ■ glatte - plasticbehandlet *

N u

s o m fp r

I Aar fe jre r Universitetet sit 475

Aars Jub ilæum — Dronningen af

Danmarks In itia tiv — Vor eneste

Forbindelse med Renæssancens Ita-

A f ES THER NOAC H

Peterskirken, som den saa ud, da Bullen om Oprettelsen af Københavns

Universitet blev udstedt af Pave Sixtus IV. I den udbyggede Loggia til

højre sad Dronning Dorothea ved Pavens Side den

. Maj

1475

. Bullen blev

dog først udstedt den

. Jun i samme Aar, af hvilken Grund Jubilæums

datoen regnes efter den Dag.

U n i v e r s i t e t e t

Fortsat fra Side 6

lien — E t tragisk Hof — D ronn in

gen i Rom — Universitetet kostede

os ikke noget

Tøj og desuden om Fam ilieanliggen

der som Børnenes Gifterm aal og Søn

nernes Anbringelse i gode Stillinger.

A f andres Beretning om Rom rejsen

faar man tillige det Indtryk, at D ron

ningen v a r stæ rkt paaholdende — til

Fo rsk el fra sin ødsle og i Pengesager

upaalidelige Gemal.

Penge spiller altid en frem træ den

de R olle i de højere Kredse; det er

kun M iddelstanden, der foregiver, at

det er u fint at tale om Penge. Ved

H offerne snakkede man næsten ikke

om andet, antagelig fordi man altid

v a r i Pengeforlegenhed. K u rfy rstin

den i Ansbach havde af K u rfyrsten ,

der skulde ryk k e ud med Dorotheas

A rv, faaet overdraget det højst deli

kate H verv at holde Dorothea hen

med Sn ak og forsikre, at der ingen

Penge v a r til hende efter hendes F a r

med det faust-agtige Navn »Johan A l

kym isten*; som Guldmager havde

han ødet sin Fam ilies Form ue med

temm elig van vittige Forsøg paa at

frem stille Guld. Hans m ere nøgterne

. indfaldt s ig,.-efter. B esøget ved.

F am iliegraven e

H eilsbronn, hos

K urfyrstinden,

h vor

m an m aatte

gemme alle Husets Væ rdigenstande,

eftersom Dronningen vild e tage sig

betalt for den udeblevne A rv ved at

tilegne sig dem; da hun saa K u rfy rst

indens O rdenskæde af Guld, fo rlan g

te hun den straks, paastaar K u rfy rst

inde Anna i et B re v til sin Mand,

hvori hun lidt skadefro fortæ ller om

D ronningens Besøg.

»Hvad det saa havde væ ret, der til

hører Eders Naade, havde hun gerne

taget det altsammen, thi hun mener,

at hun har R et d e rtil...«

D e n g e m y tlig e F e s t i

A n s b a c h

En hver, der er paa R ejse, er im id

lertid oplagt til — trods alle F o rtræ

deligheder — at opleve noget. Holder

man sig dette for Øje, fortolker man

Dronningens Impulsivitet og R ejse-

oplagthed noget anderledes end K u r

fyrstinden. Hun fortæ ller nem lig i

B revet til sin Mand, at hun maatte

pynte Dronningen med sit Hovedtøj,

at Dronningen spejlede sig og »fandt

megen Behag i sig selv« og derpaa

traadte ud til sine Folk, fo r at de og-

saa skulde beundre hende. H vorpaa

følger denne moralske Selvretfæ rd ig

hed fra Kurfyrstindens Side: »Thi jeg

ser vel, at Alderen ikke h jæ lp er mod

D aarskab, v i forekommer os selv saa

smukke, at v i ikke ser R yn k ern e ved

Øjnene.«

A t den danske Dronning havde et

ganske anderledes let G em yt end den

vripne Værtinde, frem gaar a f D a

gens vid ere Begivenheder. Dorothea

vilde ik ke lade sig narre fo r et op

levelsesrigt Døgn sammen med sine

Slægtninge, hun deltager i en hastigt

arrangeret Jagt, hvor der nedlægges

en H jort, og om Aftenen holdes G alla-

Dinér. A lle sørgelige K o n flik ter om

A rven druknes i Lystighed, og V in

kæ lderen synes at have væ ret en y p

perlig Trøst. »Vi gav hendes F ru er og

Jom fru e r saa godt at drikke,« fo rtæ l

ler Kurfyrstinden til sin fravæ rend e

G em al, »at de stod paa Hovedet. En

af dem havde nær m istet et Ø je •—

hun gik fe jl af Døren og fald t med

Hovedet ned mod Trappetrinene.«

Da Dronning Dorothea næste M or

gen fortsatte sin »Kirchfahrt« med

den hvidklædte Pilgrim sskare, m aa

et blaat Øje og Rusens B lussen paa

en gem ytlig Maade have forsiret

Bodsfæ rden til Rom!

D r o n n in g e n o g

M a r k g r e v in d e n m ø d e s

E fter Slægtsbesøget i T yskland

skulde Dronningen gæste sin Søster

B arb ara Gonzaga i Mantua. Man ved

m eget lidt om dette Besøg. E n man-

tuansk K rø n ik esk river fo rtæ ller kun,

at D ronningen kom og b lev i fire

Dage. Men vor V iden andetsteds fra

kan supplere denne korte Oplysning.

B arb ara v a r syv A a r æ ldre end Doro

thea og havde forlad t Barndom s

hjemm et

A a r gammel, da hun b lev

trolovet rrfed Lodovico Gonzaga; Do

rothea v a r altsaa dengang kun tre

A a r gammel, og det vides ikke, om de

to Søstre i M ellem tiden har set hin

anden. Nu mødes de paa ny, begge

som m idaldrende M atroner. Doro

thea har faaet en D atter lyk k elig

gift med K ongen af Skotland, hun har

to Sønner, som hun gerne begge gav

Nordens tre R iger til Deling, men hun

nøjedes med at anbringe den yngste,

Frederik, i Slesvig-H olsten, til U ly k

ke fo r hele Søn derjyllan d s H istorie

med dens politiske Uro og Splittelse.

Hun komm er med Nordens fattige

G aver, form odentlig ikke Sild, der

ellers v a r K a v ia r fo r Italienerne,

men med H erm elin, der er meget e ftertragtet til at »bræmme« K læ d e

dragten

med ved Fyrstehofferne i

Italien. Dorothea m øder hos Søsteren

Renæ ssancen i sin første Opblom

string, hun ser A n drea Mantegna,

Gonzagaernes officielle Hofm aler,

ser Donatellos B uste af Lodovico (vi

har den i A fstøbning paa Kunstm u

seet), hun betræ der skønne K irk e r

og fornemm e Paladser, og der tales

rundt om hende form fuldendt G ræ sk

og Latin, mens hun selv m aa klare

sig med sit T yske, som til alt Held

hele G onzagafam ilien forstaar. Doro

thea komm er fra et Hof uden sæ rlig

K ultur, uden Raffinem enter, og hun

stedes fo r det fineste humanistiske

Hof i Italien paa det Tidspunkt, hvor

Svogeren sam ler paa V irgil- og Dan-

tem anuskripter, hvor den første

T rykpresse i Italien har tryk t »De-

cameron« af Boccaccio, hvor Leon

Battista A lberti, dette Universalgeni,

har givet Udkast til B yen s Forskøn

nelse med den vidunderlige Andreas-

basilika, som ingen Italiensrejsende

af i Dag burde snyde sig selv for at

besøge, og med den ejendommelige

S. Sebastiankirke, der ligger over for

A ndrea M antegnas tidligere Hus,

H vilket In dtryk det har gjo rt paa

hende, ved v i ikke, men noget andet

har uden T v iv l grebet hende, i alt

Fald som Mor —

H er ser Dorothea nem lig fo r første

Gang, hvad hun kun kender af Om

tale, at B arbaras B ørn — fem Sønner

og fem Døtre — næsten alle er puk

kelryggede. I to G enerationer har de

fleste Døtre maattet anbringes i K lo

stre, da G ifterm aal syntes haabløst

Tragedien er saa meget større, som

alle Børnene er velskabte ved Fød

selen. Først i Puberteten begynder

Tegnene paa frem tidig P u kkelrygget-

hed at vise sig; man har en hjerte

gribende B eretning om en ung Dat

ter, Dorothea, opkaldt efter den dan

ske Dronning, der Dag for Dag iagt

tages i Fem tenaarsalderen, indtil det

uundgaaeligt konstateres, at den ene

Sku ld er vokser og b liver bredere end

den anden. Den unge Pige dør og

spares saaledes fo r den Skæbne mod

sin V ilje at anbringes i et K loster

som »barmhjertig Søster«.

E n k lo g , f i n a n s i e l

M a n ø v r e

I Rom optræder Dorothea som en

sand Fyrstinde, der h ar lagt alle F o r

trædeligheder bag sig, alle Fam ilie

sorger og al utidig Munterhed. Hun

modtages af sine to Søstersønner,

Condottieren G ian Francesco Gon

zaga og K ard in alen Francesco Gon

zaga .henholdsvis

Aar gam le.

Fortsættes Side 8

— Ved

-Tiden red K ard in alen hende

selv i Møde og modtog hende med m e

gen Kæ rlighed hinsides Pontemolle,

fortæ ller Joh ann es Lin dbæ k i sin ud

mæ rkede A fhandling fra

1902

D ronningens R ejse. Im ellem Broen

og Porta del Popolo traf hun »mange

G esandter og Præ later«, og ved P o r

ten modtoges hun af

K ard in aler

til Hest, som ledsagede hende til K a r

dinalens Palad s igennem en stor

M enneskemængde. Hun tog med sine

fornem ste F ru er Ophold hos K ard i

nalen, mens de andre, ca.

Personer,

blev indlogeret paa H erberger rundt

omkring.

Dorothea v a r ankommet planmæs

sigt den

. M aj til Rom, og den

. Maj

uddeltes Ju b elaflad en fra Loggia del

la Benedizione foran Peterspladsen.

K ard in al Gonzaga, Dorotheas Søster

søn, oplæste A flad en paa Latin, og

derefter vendte P aven sin Stol om

mod Dronningen og velsignede hen

de »med sm ilende Ansigt«. Højde

punktet paa R ejsen v a r naaet. Saa

stor v a r hendes Fromhed, at hun un

der hele Opholdet besøgte utallige af

Roms K irk e r og tilbragte saa megen

Tid med Andagt, at hun havde ondt

ved at passe Spisetiderne, hvilket

K ard in alen fandt fo r anstrengende

— fo r ham selv. Men sam tidig sør

gede hun for mere verdslige A n lig

gender og fik en B ulle, der paalagde

hendes næ rm este at øve R et imod

hende, og hun ansøgte tillige om an

dre og m indre Fordele, men gemte

klogeligt B ullen om Universitetet til

efter sin A frejse og overlod dette

H verv til Søster-

maaende K ardin al,

L l l B

ligt at faa B u lk n

gratis paa Søster- Kardinal Fran-

sønnens Autoritet, cesco Gonzaga.

h vilket da ogsaa skete. L ad os da

bøje os for K ard in al Francesco, hvis

B illede her hidsættes, m alt af M an

tegna, til Am indelse af, hvor b illigt

’ det v ar at faa Københavns U n iversi

tet oprettet.

H v a d S t u d e n t e r n e b ø r

m i n d e s v e d J u b i l æ e t !

Fjorten Dage efter sin Ankom st

'rejste Dronningen af Danm ark igen

tilbage

tir

sit Land, hvor hun ankom

m idt i Ju li; i M ellem tiden — den

Ju n i — blev B ullen om Københavns

Universitet udstedt, og dermed v ar i

Teorien Nordens ældste Universitet

oprettet, selv om det varede noget,

inden det kom i Gang. Læ rde F o r

skere i Broderlandene strides i al

V enskabelighed om, hvilk et der er

ældst i

Funktion,

Uppsalas eller K ø

benhavns, uden at væ re naaet til

Enighed. Tilbage staar for os kun at

væ rdsæ tte den brave Dronnings R e j

se; den førte i alt Fald til mere end

Kongens R ejse A aret forud. Kongens

R ejse havde væ ret kostbar og uden

Resultat; D ronningens v ar en billig

Fam iliefæ rd, og den bragte et R esu l

tat med sig, som endnu den

m anifesteres for h ver den,

over Universitetets Tæ rskel med For-

haabninger om et rigt aandeligt L iv,

en glad og studentikos Tid, et L e v e

brød og Anseelse. Det vil i øvrigt, som

paavist, væ re helt i Dronningens Aand

at fejre Begivenheden paa bram fri

Vis, baade med en helstegt H jort og

muntre Dansetrin, og at lytte til v e l

ædle Honoratiores i den læ rde V er

den, der v il tale om alt andet end

hende.

N aar Studenterne trods V iden ska

bens trange K aar danser A arstallet

ind for de sidste

A ar inden

A ars Jub ilæ et, har de i alt F ald en

Opmuntring i at vide, at Dronningen

selv kendte til Lommesmerter m idt i

sine Anstrengelser fo r dem. En for-

staaende Muse var hun og ved b liver

med at være. H vorfor ikke af den

G rund oprette et Studenterlegat eller

en højtidelig Fundats i hendes Navn?

E STH E R NOACH

ØBENHAVNS Universitet fejrer

i Aar sit

475

Aars Jubilæum med

en studentikos Fest og velsagtens

med en Del Højtidelighed i Tilgift.

Det vil være helt i Fortidens Aand;

Universitetets Tilblivelse skyldtes

netop en Blanding af Fornøjelighed

og Højtidelighed. De unge Studenter

kan i samme Anledning kaare den

husfruelige Dronning Dorothea, K ri-

stiern I ’s Gemalinde, til deres Muse

— en mindre lærd end ferm Dame,

om hvis Karakter og Foretagsomhed

man erfarer en Del netop i Anledning

af Universitetets Oprettelse i Køben

havn.

D e t s i x t i n s k e K a p e l

b l i v e r t i l

Da man ikke h arm o gen bestem t

Dato for Universitetets faktiske B e-

Pavepalads eksisterede dengang end

nu, Peterskirken, som v i kender den,

v ar ikke blevet til i Bram antes og

M iohelangelos Fantasi, og h vor det

berømte Cancellaria i Dag ligger paa

Corsoen, laa K ard in al Gonzagas P a

lads; her skulde Dronning Dorothea

bo, eftersom han v a r hendes Søster

søn og skulde bistaa hende, bl. a. fi

nansielt med at faa Pavens B u ller

udstedt gratis. H vilk et han altsam

men gjorde, saa det er vel et Spørgs-

maal, om ikke K ard in alen er den

egentlige Ophavsmand til vort første

U niversitet og dets V irk e gennem

næsten

A ar.

D ronningens R ejse havde i øvrigt

et højst kombineret Form aal. Taget

i rigtig Ræ kkefølge v ar D ronningens

Interesser disse: A t k ræ ve sin tyske

Slæ gt for

30.00

G ylden, hun havde

tilgode efter sin F ar, M arkgreven af

Mantegnas Portræt af den danske Dronnings Søster, Barbara Gonzaga,

med de to mindste Børn, der begge er sygelige og deforme. Det folderige

Sjal om den lille Piges Skulder skjuler hendes Pukkel.

gyndelse (selv om det b lev »indstif

tet« i V or Fru e K irk e den

. Ju n i

1479

), maa man henholde sig til D a

toen for den pavelige B ulle, der gav

Tilladelse til Oprettelsen af Nordens

ældste U niversitet — nem lig den

Ju n i

1475

. Men Forberedelserne var

lange og byrdefulde; de bestod i, at

Dronning Dorothea steg til Hest i

Holsten den 6. Jan u ar og med et F ø l

ge paa et halvt Hundrede Personer

paa H esteryg og een Vogn i R eserve

satte K u rsen sydpaa. K ongen var

im idlertid paa en højst indviklet poli

tisk R ejse til K öln og Düsseldorf og

kunde ikke give hende Instrukser,

af hvilken Grund hun maatte vende

om og ride tilbage til Holsten. Først

den

. M arts kunde hun begynde sin

store Tur til Rom. H er havde Sixtus

IV . indført Ju b e laar h vert

. i Stedet

for hvert

. Aar, hvilket bragte store

P ilgrim sskarer til Rom og en velkom

men Indtægt til Huse, saa han bl. a.

kunde begynde Opførelsen af Det

sixtinske Kapel, der dog endnu nogle

A ar maatte vente paa M ichelangelos

vidtberøm te Udsmykning. Det gam le

Brandenburg, at besøge de Hohenzol-

lernske Fam iliegrave i H eilsbronn

(hun v a r selv af Fødsel en Hohenzol-

lern) og rejse sin Fader et væ rdigt

G ravm æ le til

Rhingylden, at faa

A flad den

. M aj paa selve P eters

pladsen, hvor alle rejsende i A n led

ning af Ju b e laaret fik l ’indulgenza

plenaria — og und ervejs at gæste sin

Søster og Svoger i M antua ved det

humanistiske Gonzagahof.

H v a d v i v e d

o m D r o n n i n g D o r o t h e a

Dorothea, der red hele V ejen til

Rom og tilbage igen, v a r

A ar. Om

hendes Udseende ved man intet an

det, end at hun lignede sin Søster

B arbara paafaldende, og denne Søster

har man et fo rtræ ffeligt P ortræ t af,

malt af Andrea Mantegna. Man maa

forestille sig Dronningen som en m id

aldrende, noget bastant Dame med

brede T ræ k og mørke Øjne. Selv om

hun paa R ejsen v a r iført hvid Nonne

dragt, har hun væ ret ikke saa lidt

forfængelig; hendes Korrespondance

med Søsteren har mest drejet sig om

LINNETS

. KAFFE