80 / 195
76
paaser, a t de enkelte Læreres Timer er lagt saaledes, a t det bliver gørligt
for S tudenterne a t følge dem.
Dernæst skal F aku ltetern e ordne og lade afholde Eksam inerne. Ogsaa
denne Opgave er dobbelt. Dels skal der fastsæ ttes almindelige Regler for
hver enkelt Eksamen — hvilke Fag den skal om fatte og hvilke Fordringer
der skal stilles i de enkelte Fag. D ette sker ved kgl. Anordning men efter
STUDIEGAARDEN EFTER DE FILOSOFISKE RUS-FORELÆSNINGER
F aku ltetets Forslag, som indsendes til Undervisningsm inisteriet gennem
Konsistorium . Dels skal de enkelte Eksam iner afholdes. Dette er i Nutiden
med de mange Eksam enskandidater et s to rt og besværligt Arbejde. De
fleste Eksam iner er delt i en skriftlig — undertiden ogsaa p raktisk — Del
og en mundtlig Del. Eksam inationen udføres af Universitetslærerne, Cen
suren af Fagmænd udenfor Universitetet, i Reglen 2, der er an satte af
Undervisningsm inisteriet. Bedømmelsen — Eksam enskarakteren — frem
træder saaledes som R esu ltat af baade Lærerens og Censorernes Skøn.
En Betingelse for a t kunne indstille sig til en af Universitetets afslut
tende Eksam iner, de saakaldte Embedseksam iner, er det, a t S tudenten
har bestaaet den filosofiske Prøve, der i Almindelighed tages 1 Aar efter
Studentereksamen paa Grundlag af et Kursus i filosofisk Propædeutik, der