11 / 41
Her spilledes unde r Pub lik um s Jubel først og
fremmest Lumbyes egne Kompositioner; den geniale
Dansekomponist rystede dem jo bogstaveligt ud af
sine Æ rm e r i Hundredvis. Her hørtes første Gang
de Melodier, som kom til at klinge over hele Ver
den og som den Dag i Dag spilles unde r stor
mende Bifald: „Champagnegaloppen“, „Drømmebil
leder“, „Amélie-Vals“, „En Sommernat paa Møens
K lin t“, „Kroils Ballklänge“, „En Tui paa Dyrehavs
b a k k e n “ og alle de i Tivoli og Tivolis Forlystelser
tilegnede Polkaer, Valse og Galopper. Et saare yndet
Nummer, som P u b lik um aldrig syntes at ku nn e hø re
for ofte, va r
Johan Strauss'
(senior) „Annen P o lk a “,
popu læ rt kaldet „Nr. 3“.
Kuriøst nok h a r man allerede i Tivolis første
Sæsoner disputeret b rav t pro et contra den alvorligere
Musik i Koncertsalen. I Carstensens egen officielle
Monitør „Tivoli-Avisen“ betonedes det, at „al Musik
af en mere alvorlig Karakter vilde endogsaa være
af en ren parodisk Virkning paa et Sted, hvor den
ikke h a r mere hjemme end Danse- og Operamu sik
i en K irke“.
Ikke desto m indre prøvede Lumbye sig forsigtigt
frem med en Ouverture i hver Afdeling, og den 4.
August 1846 opførtes den første Symfoni i Tivoli
(af Schubert). Fø rst et P a r Aar senere indgik Lør-
dags-Symfonikoncerterne som et fast Led i Tivolis
Program.
x\arene gik, og H. C. Lumbye blev „Gamle L um
by e “, han s Helbred, navnlig Hørelsen svækkedes, og
Sæsonen 1872 blev den sidste, i hvilken h a n dirige
rede. Han døde 1874, og samme Aar rejstes hans
Buste foran Koncertsalen.
Tivolis Bestyrelse overdrog de tre betydeligste
Musikautoriteter: Niels W. Gade, J. P. E. Ha rtmann
og S. Pau lli at udpege Lumbyes Efterfølger, og de
9