13 / 41
Genstand for livlige Meningskampe mellem Koncert
salens Pub lik um . Allerede paa Aabningsaftenen den
11. Maj 1873 modtoges han med Piben og Hyssen
og forskellige up a rlamen tarisk e Tilraab fra en stor
Del af P u b lik um , der havde overført Kærligheden
til H. C. Lumbye paa han s Sønner, Carl og Georg,
som m an havde set saa at sige vokse op i Faderens
Orkester.
Men Balduin Dahl havde ogsaa en stor T ilhænger
skare, der hyldede ham begejstret, og i Aarenes Løb
v and t den statelige Dirigent med det sylespidst vik-
sede Overskæg og det sk innende hvide Skjortebryst
en meget betydelig Popularitet, som k u n i en kortere
Periode i 1881 blev udsat for en alvorlig Rystelse
ved den af han s Modstandere opagiterede Forfølgelse
imod h am i Anledning af den nok som bekendte
Affære med Hyldesten til Generalfeltmarskal Moltke,
hvorved Koncertsalen en Række Aftener blev Skue
pladsen for heftige Tumulter.
Balduin Dahl gjorde sig til Opgave at indføre
de fleste nyere Kompositioner af Værdi, som fremkom
i Udlandet, og bidrog i høj Grad til at udvikle
Interessen og Smagen for god Musik. Under han s
Direktion op traadte en Række udenland ske Berøm t
heder som Solister i Tivolis Koncertsal; eksempelvis
skal he r blot nævnes Sangerinder som
Zelia Trebelli,
Carlotta Patti, Emma Thuvsbij, Hermine Braga
,
Selma
Ek, Sigrid Wolff\ Anna Judic
og
Anna Pettersson:
Sangere som
Arvid Ødman
,
Algot Lange
,
Heinrich
Bötel
og
Salomon Smith
foruden mange af vore
hjemlige, fremragende Kunstnerinder og Kunstnere.
Balduin Dahl var heller ikke bange for at vige
Pladsen ved Dirigentpulten for fremmede, berømte
Dirigenter, f. Eks.
Joseph Gnngl, Edvard Straass,
Fahrbacli, Olivier Métra
og
Kéler Béla;
ogsaa
Emil
Hartmann
og
Johan Svendsen
h a r i Dahis Tid diri