18 / 41
(let fik sin særlige Pavillon næ r ved Kun stnerplænen,
af
Hans Ishøy
, der ledede det indtil Udgangen af
Sæsonen 1916.
Det følgende Aar overtog Mu sikd irektør
Ulrich
Andersen
Promenade-Orkestret, som fik en ny P lad s
i en lille Pavillon skraas for Pantom imeteatret. Um id
delbart før Sæsonens Aabning i 1921 maatte Hr.
Andersen paa Grund af Sygdom nedlægge sin T a k t
stok — h an havde i en længere A a rrækk e ogsaa
dirigeret Pantomimeteatrets Orkester — og som
Orkesterleder hegge Steder blev nu i Hast ansat den
wienske Kapelmester
Oscar Stalla;
men allerede næste
Aar engageredes Løjtnan t
Hjalmar Koefoed
, unde r
hvis Direktion det lille Frilnfts-Orkester h a r vund et
sig megen Popularitet hos P ub likum .
Ogsaa fra dette Orkesters T ribu n e r h a r i Aarenes
Løb adskillige kendte danske Sangerinder og Sangere
i Operette-Genren glædet det p rom en e rende P u b lik um
med deres Foredrag.
PANTOMIMETEATRET
„Den stumme Scene“ — ikke i Benævnelsens mo
derne Betydning som Filmsteater, men
Pantomimen
— h a r fra Tivolis allerførste Tid h ø r t til Etablisse
mentets faste og mest popu læ re Attraktioner. Det
skyldtes i første Række den Mand, hvem Georg
Carstensen med et lykkeligt Greb knyttede til sig,
og som i over 50 Aar va r Teatrets bæ rende Kraft,
Barneverdenens tiljublede Yndling,
N. H. Volkersen
,
hvis Pjerrotfremstilling b a r Genialitetens Præg.
„Artist Volkersen“, som h a n til sin Død kaldte sig,
va r Akrobat ved Gauthiers Beriderselskab, som op-
traadte paa Petolettis „Vesterbros Teate r“. Her spil-
16