227 / 302
2 2 0
først og fremm est om Ita lie n og D irig en ten selv h a r
ik k e fornægtet sin tid lige re T id s S ym p a th ie r. A l god
M u s ik glæder h a m , saa at h an selv u nd er det b ry d
somm e A rbe jd e som D irig en t n yd e r d en , og h vad
enten h an k om m e r fra en P røve paa »T h rym sk v id en «
eller V erd is »Requiem« eller P alestrinas »Laudate« er
h an saa glad over M u s ike n som en T ilh ø re r kunde
væ re det. V e l k a n h an kaldes B ach ianer, m en h an
v ilde ik k e væ re sin Faders S øn , hvis den italienske
M u s ik ik k e laa h am paa H jæ rte. H a n h a r ik k e b lo t
efterlignet den — Operaen »D et h emm elige Selskab« —
h an h a r m ed den væ ret ind e paa M ys tifika tion en s Veje,
m en det tjen er til hans U n d s k y ld n in g , at det er længe
siden. V ed K oncert
19
. M a rts
1883
gav h an en saa-
ka ld e t »Sonata a f M arce llo «, der havde følgende No te
paa P ro g ram m e t: »D enne »Sonata«, der sandsynligvis
er skrevet fo r V io lin , er arrangeret fo r trestemm ig t
S trygeorkester a f F r. Rung.« D e t v a r rene O rd fo r
Pengene.
M a n belavede sig paa at n yd e M arce llo
og m a n nød h am eller rettere F r. R u n g , h vem hele
Kom po sition en skyldtes. P u b lik um s og Rladenes Glæde
over dette gam le M estervæ rk v a r saa sto r, at det i
G runden er S y n d , at slig Glæde ik k e oftere beredes.
D en
4
. A p ril
1894
h o ld t Foren ing en M ind efest fo r
P alestrin a i A n ledn ing a f
300
-Aarsdagen fo r hans D ød
(
2
. F e b ru a r
1594
) og tillig e fo r O rlan d o d i Lasso, der
døde samm e Aa r. M a n tæ nkte paa Rom , Palestrinas
Stad.
M a n forestillede sig, hvorledes Begejstringens
L u e r dér slog h ø jt m od S ky u nd e r M ind efest paa
M indefest og H e n rik Rungs F o ren in g v ild e h an d le i
sin Stifters A and og ta k n em lig t lægge en K rans paa