228 / 302
2 2 1
den store Mesters G rav. Denne reelt og ideelt ivæ rk
satte E x k u rs io n til Rom havde .et andet Fo rlø b end
m an k u n d e forestille sig.
D en danske Konsu l i Rom , August Jørgensen, paa
tog sig H v e rve t og anskaffede for
50
h am tilsendte
L ire en K ra n s , bestaaende a f to store Palmegrene,
o v e rtru kn e m ed særligt L a k fo r at kunne holde sig
længe; en stor Sløjfe og to meget lange og brede Silke-
b aan d m ed G u ld frynse r havde Ind sk riften »Accademia
d i S. Cecilia Kopenhaghen
2
—
2
—
1894
.«
F ra Rainis
Rog vidste m an , at Palestrina v a r begraven i Peters-
k irk e n og d id lie n styrede Konsulen sine F jed uden at
ane, h v ilk e H in d rin g e r der vilde møde ham og den til
alt H e ld lakerede Krans. Sakristanen meddelte ham ,
at Palestrinas Ren fo r »mange, mange A a r siden« havde
m a a tte t vige Pladsen for en Helgens og ingen dødelig
vidste noget om , h vo r Renene vare bievne af. Konsulen
m aatte nu se at anbringe K ransen paa anden Maade
og h an gav sig til at søge efter Ruster og Statuer.
M en Rom havde ik k e g jo rt samme Æ re a f Palestrina
som M ü n c h e n a f O rlan do di Lasso. Den eneste Ruste
a f Mestéren i den hele Stad tilhø rte det kongelige fil
h a rm on isk e A k ad em i og v a r opstillet i Sala Palestrina
i Palazzo D o ria P a m fili, P iazza Navona. Selve den
rom erske Cæ ciliaforening, der kaldte Palestrina sin
S tifter og ligeledes havde faaet Rang som kongelig,
ejede ingen. Sagen skulde nu synes meget simpel og
Konsu len had A k ad em ie t om at m aatte henlægge K ran
sen paa Rusten. D e r v a r in tet i Vejen — men man
ønskede Henstand. A k ad em ik ern e havde ligesaa lid t
som nogen anden i Rom tæ nkt paa Jubilæet, der nu