AmalienborgInteriører

lingen af Dørzonen sig det normale. Over Fløjdøren finder vi da eet Maleri af

nogenledes samme Højde som denne, indfattet i en foroven kurveret Ramme.

Døren og dens

su rpo te

er endelig indpasset i en Blændbue af samme Højde

og Bredde somde franske Vinduer. Hele Afsnittet er saaledes samlet, en opad

stræbende Enhed. I Riddersalen paa Prinsens Palæer Dekorationenmere enkel,

men ogsaa her er hver Dør kronet af eet Felt i Højden, her rektangulært. Vi

tør da formode, at Eigtved i Moltkes Sal havde udfyldt PladsenmellemDørenes

Overkarm og Gesimsen med eet stort, højtrejst Billedfelt, rimeligvis halvrundt

afsluttet og indfattet i rigt skulpteret Rammeværk. Ved en saadanOrdning vilde

Arkitekten være i fuld Overensstemmelse baade med sin vante Praxis og med

den Linievirkning, der iøvrigt dominerer Salen.

Lignende Overvejelser kan gøres gældende medHensyn til Vægpartiet over

Kaminen (PI. 9). Denne sidste er den originale, men det oprindelige Spejl

maa selvsagt have haft en mere bevæget Kontur. Et tværstillet „ovalt“ Maleri

kan meget godt have været indpasset i Dekorationen (jfr. f. Ex. Kaminpartiet i

Havesalen paa Frederiksdal). Fra Eigtveds Haandhar Kaminvæggene i Moltkes

Sal været et Mønster paa den for Rokokoen typiske, helt ligevægtigt opdelte

Vægarkitektur. De to Endevægge er ganske ens, det inderste Dørpar er blindt,

blot indsat for Symmetriens Skyld.

Salens Bagvæg overfor Vinduerne er midtdelt af en Dør indsat i en flad

rundbuet Niche umiddelbart overfor den ligeledes buede „franske Dør“ ud til

Balkonen. Iøvrigt er nævnte Bagvæg inddelt med et stort Spejlfelt og et Ma

lerifelt til hver Side, de sidste i tilsvarende, dog ikke nicheformede Blændbuer,

der er Eigtved’ske. De giver ligesom Ekko af de modstaaende høje Vinduer.

Disse højtrejste, slanke Buer har været et bærende Motiv i Salens Vægarkitek

tur. Spejlene — baade de paa Bagvæggen og de korresponderende paa Vin

duespillerne (

trumeaux )

— betegner en senere Korrektur og bryder ved deres

satte rektangulære Form det oprindelige System, der er saa karakteristisk for

Eigtveds letteHaand og for hans Dyrkelse af de luftige, stigende Omrids.

3 6