36 / 165
Indtryk paa den, der første Gang træder indenfor dens Døre. Selv de Gæster,
der er fortrolige med Udlandets bedste Rokokosale, vil altid give det prægtige
Interiør paa Amalienborg en fremskudt Plads i deres Erindring. Væggenes
ornamentale Rigdomog Salens gyldne Tone gør sig saare stærkt gældende, men
selve Rummets Form turde dog være aldeles afgørende for den kunstneriske
Virkning. Salen er ført op i halvandet Stokværks Højde, idet den skærer op
gennemMezzaninen. I Forhold til sin Grundflade er den meget høj, væsenlig
mere opskudt i Proportionerne end vanligt paa den Tid. Endvidere er Loftet
hævet over enmægtigt svungen Hulkehl, og Salens Hjørner er rundede. I Mod
sætning til franske Rokokosale, der gerne særtegnes ved en vis distingveret
Magerhed og synes hærdnet i en krystallinsk Form, har dette Interiør en
expansiv Styrke i sit Volumen. Rumfornemmelsen er udpræget barok, Salen
ligesom voxer tilvejrs i en svulmende Kurve.
Eigtved har gjort Forstudier til dette mesterlige Stykke Arkitektur paa
Frederiksdal (1745) og i Prinsens Palæ (1743—44), hvis Sale har en her
medbeslægtet rumlig Form, først og fremmest lignende hvælvede Lofter. Ogsaa
Riddersalen paa Lerchenborg, til hvilken Eigtved turde have givet et Udkast,
hører til denne Række. Havesalen i „det kinesiske Lysthus“ i HirschholmSlots
park (ca. 1745), sikkert et Arbejde af samme Arkitekt, udmærker sig ved den
stejleste Rejsning. Alle disseTendensermod enfyldigt afrundet ogkuppelagtigt
stigende Rumform fuldbyrdes i Moltkes store Sal.
Ved enAnalyse af dennes Struktur børman først hefte sig vedVæginddelin
gernes Skema. Udsmykningens Rigdom er bundet i et strengt axialt System,
hvis Maal er Balance og hvis Middel er Symmetrien. Maaske vil det være rime
ligt strax at fastslaa, at Riddersalens Arkitektur er tegnet af Niels Eigtved. Det
er ikke ganske overflødigt, manhar søgt at give Billedhuggeren Le Clerc Hoved
parten af Æren [53]. Allerede for mange Aar siden har nærværende Forfatter
hævdet, at Interiøret somHelhed maa gaa tilbage til Bygmesterens Tegninger
— enAnskuelse, der egentlig ikke burde kunne omtvistes [54]. Beviserne for
3 4