![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0031.jpg)
somdisse smukke Arkadedøre. Hver af deres Fløje har tre Fyldinger med Kehl-
stød, ligeledes formede og fordelte paa fransk Vis. Dette Skema for Dørfløje
bruges overalt af Eigtved, ogsaa i dette Palæ— bortset fra Riddersalen.
Værelserne i Stueetagen tjente til daglig Beboelse for Greveparret, der for
delte demsaaledes imellem sig, at Grevinde Moltke havde Raadighed fortrins
vis over Gemakkerne i Etagens søndre Halvdel. Midt for Gavlen havde hun sit
Forgemak, en tofags Stue med malede Lærredstapeter og Landskaber over
Dørene. Det følgende Hjørneværelse blev vistnok brugt til
daglig Sp isestue.
Vi
udtrykker os med et vist Forbehold; Identifikationen af de enkelte Værelser i
denne Gruppe er vanskelig, aldenstund de arkivalske Oplysninger er temmelig
mistydige i topografisk Henseende. Man savner ogsaa haardt en samvittigheds
fuld Opmaaling som Ledetraad, særlig ønskelig her, hvor ret betydelige For
andringer af Rummene har fundet Sted i nyere Tid. Spisestuen har dog i hvert
Fald ligget i denne Part af Palæets Stueetage, og der er størst Sandsynlighed
for, at den maa lokaliseres til Hjørnegemakket. Omdens oprindelige, nu for
svundne dekorative Udstyr giver Regnskaberne os ganske god Besked. Væg
gene var over Brystpanelet dækket med Malerier paa Lærred af Fabris [41];
det maa være de „romerske“ Stykker, formentlig Ruinprospekter, der nævnes
i Synsforretningen 1778. Lignende Vægmalerier med italienske — romerske
og venezianske — Perspektiver af Fabris kender vi, somnævnt, fra Fredens
borg, ogsaa fra det Württembergske Palæ (Krigsministeriets Bygning) i Slots
holmsgade. Malerierne her i Spisestuen var indfattede i udskaarne og forgyldte
Rammer, hvis Billedhuggerarbejde skyldtes en ellers ukendt Kunstner. Han
hed Bogislav Löffler, og da vi senere skal møde andre— og bevarede— Arbej
der af ham, kan vi passende præsentere hammed det samme. Før han kom
herop (omkring 1750) havde han arbejdet paa de kongelige Slotte i Pots
dam [42]. Da han i 1757 havde enRetssagmedBilledhuggersvenden Gierach,
fik han Støtte af den preussiske Envoyé v. Hæseler, der udtrykkelig kalder ham
„fra Potsdam“ [43]. Samtidig med, at han arbejdede for Moltke paa Palæet,
2 9