Previous Page  237 / 978 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 237 / 978 Next Page
Page Background

Lov om Apotekervæsenet.

Lov Nr. 107

0111

Apotekervæsenet.

31 Marts.

V i C l i r i s t i a n d e n T i e n d e , af Guds Naade "S1‘

Konge til Danmark og Island, etc. etc., Gøre vitterligt:

Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet

følgende Lov:

T_ . . _

K apitel i.

Apotekers Oprettelse og Apotekerbevillingers Meddelelse.

§ 1. 1) Apotek maa kun drives, hvor det tillades ved

kongelig Resolution, jfr. dog § 22. Indenrigsministeren

træffer efter at have indhentet en Udtalelse fra Kommunal­

bestyrelsen nærmere Bestemmelse om Apotekets Belig­

genhed indenfor det ved Resolutionen bestemte Omraade.

2) Et Apotek maa kun flyttes med Indenrigsministerens

Samtykke, om fornødent i Henhold til kongelig Resoiution.

§ 3. -1) For at drive Apotek kræves kongelig Bevilling,

for hvilken erlægges et Gebyr af 75 Kr. I Bevillingen kan

ikke paalægges Forpligtelser eller tages Forbehold, som ikke

hviler paa Lovhjemmel, men Bevillingshaveren er pligtig

at rette sig efter de til enhver Tid om Apotekervæsenet gæl­

dende Bestemmelser.

2) Naar en Bevilling til at drive et Apotek bliver ledig,

udfærdiger Sundhedsstyrelsen Bekendtgørelse derom. An­

søgninger om Apotekerbevilling er stempelfri. Ansøgnin­

gerne, der indsendes til Sundhedsstyrelsen, forelægges et

Forfremmelsesraad paa 2 Medlemmer, hvoraf det ene vælges

al Apotekernes Organisation, og det andet af Medhjælpernes

Organisation. For hvert Medlem vælges paa tilsvarende

Maade en Stedfortræder. Valgene sker før 3 Aar. Forfrem-

melsesraadet afgiver til Sundhedsstyrelsen en begrundet

Udtalelse om de 5 efter Raadets Skon mest kvalificerede

Ansøgere i Nummerorden. Derefter afgiver Sundhedssty­

relsen til Indenrigsministeren sin Udtalelse om de indkomne

Ansøgeres Adkomst til at, komme i Betragtning, og sammen

med denne fremsendes Raadets Udtalelse. De nærmere

Regler for Forfremmelsesraadets Virksomhed fastsættes af

Indenrigsministeren.

3) Hvor ikke ganske særlige Omstændigheder taler der-