978 / 978
1932.
898
Skr. ang. Fattighjælp.
29 Dec. forsørge deres Børn, men at der ikke i Fattiglovens Kap. 1
Nr. 307. indeholdes nogen Bestemmelse om Hustruens Pligt til at
forsørge sin Mand bortset fra den i § 12 indeholdte Bestem
melse, hvorefter det kan paalægges en Hustru, der har sær
egne Midler eller Indtægter, at yde Bidrag til Mandens Un
derhold. Endvidere skal man henvise til Fattiglovens § 10,
hvorefter den Hjælp, der af det offentlige ydes til en træn
gende, for hvis Vedkommende en anden ifølge de foregaaende
Paragraffer er pligtig at yde Forsørgelse eller Forsørgelses-
bidrag, betragtes som oppebaaret af denne selv og kun for
ham medfører de med Modtagelse af Fattighjælp forbundne
Virkninger, forsaavidt han ikke er i Stand til at opfylde
de ham paahvilende Forpligtelser overfor det offentlige.
Heraf maa efter Socialministeriets Formening følge,
at Fattighjælp ydet en Ægtemand, der ikke samlever med
Hustruen, uden at Ægteskabet dog er opløst, ikke har Fat
tighjælps Virkning for Hustruen, naar denne ikke kommer
hende eller de Børn, overfor hvilke hun har Forsørgerpligt,
tilgode.
I øvrigt skal man henlede Opmærksomheden paa Be
stemmelsen i § 8, sidste Stk., i Lov Nr. 56 af 18. Marts 1925
om Ægteskabets Retsvirkninger, hvorefter de i nævnte
Lov indeholdte Regler om Underholdsbidrag ikke gør nogen
Forandring i de efter Fattiglovgivningen gældende Regler
om en Persons Pligt overfor det offentlige til at forsørge
sin Ægtefælle eller sine Børn.
Nr. 307. Min.-Tid. A. S. 388— 89