Previous Page  978 / 978
Information
Show Menu
Previous Page 978 / 978
Page Background

1932.

898

Skr. ang. Fattighjælp.

29 Dec. forsørge deres Børn, men at der ikke i Fattiglovens Kap. 1

Nr. 307. indeholdes nogen Bestemmelse om Hustruens Pligt til at

forsørge sin Mand bortset fra den i § 12 indeholdte Bestem­

melse, hvorefter det kan paalægges en Hustru, der har sær­

egne Midler eller Indtægter, at yde Bidrag til Mandens Un­

derhold. Endvidere skal man henvise til Fattiglovens § 10,

hvorefter den Hjælp, der af det offentlige ydes til en træn­

gende, for hvis Vedkommende en anden ifølge de foregaaende

Paragraffer er pligtig at yde Forsørgelse eller Forsørgelses-

bidrag, betragtes som oppebaaret af denne selv og kun for

ham medfører de med Modtagelse af Fattighjælp forbundne

Virkninger, forsaavidt han ikke er i Stand til at opfylde

de ham paahvilende Forpligtelser overfor det offentlige.

Heraf maa efter Socialministeriets Formening følge,

at Fattighjælp ydet en Ægtemand, der ikke samlever med

Hustruen, uden at Ægteskabet dog er opløst, ikke har Fat­

tighjælps Virkning for Hustruen, naar denne ikke kommer

hende eller de Børn, overfor hvilke hun har Forsørgerpligt,

tilgode.

I øvrigt skal man henlede Opmærksomheden paa Be­

stemmelsen i § 8, sidste Stk., i Lov Nr. 56 af 18. Marts 1925

om Ægteskabets Retsvirkninger, hvorefter de i nævnte

Lov indeholdte Regler om Underholdsbidrag ikke gør nogen

Forandring i de efter Fattiglovgivningen gældende Regler

om en Persons Pligt overfor det offentlige til at forsørge

sin Ægtefælle eller sine Børn.

Nr. 307. Min.-Tid. A. S. 388— 89