977 / 978
Skr. ang. Næringsadkomst.
897
1932.
særlig Næringsadkomst er berettiget til at forbandle saadanne 29 Dec.
Beklædningsgenstande, til bvilke der er anvendt saadant
Skind, som fremstilles eller anvendes af Buntmagere.
1
. Afd. 39. 31. 32.
Socialmin. Skr.
til N. N.
29 Deo.
I Skrivelse af 14. f. M. bar Foreningen paa Foranledning Nr. 307.
af en Del af Foreningens Medlemmer for Socialministeriet
forelagt Spørgsmaalet om, bvorvidt Ministeriets Skrivelse
af 4. December 1931, hvori udtales, at Fattighjælp ydet Æg
tepar, en forladt eller frasepareret Hustru betragtes som
Fattighjælp ogsaa for Hustruen med de dermed forbundne
Virkninger, er at forstaa saaledes, at den Fattighjælp, der
— uden at den i nogen Maade kommer Hustruen tilgode —
ydes en Mand, der ikke samlever med Hustruen, men hvis
Ægteskab ikke er endelig ophævet, tillige medfører Fattig
hjælps Virkning for Hustruen. Til Støtte for denne Opfattelse
af Ministeriets fornævnte Skrivelse af 4. December 1931 har
en Del af Foreningens Medlemmer henvist til, at der ved
Ægteskabet, jfr. Lov Nr. 56 af 18. Marts 1925 om Ægteska
bets Retsvirkninger, er stiftet en Gensidighedsforpligtelse,
samt til at det efter Bestemmelsen i Fattiglovens § 12 kan paa
lægges en Hustru, der har særegne Midler eller Indtægter,
at yde Bidrag til Mandens Underhold, naar han falder Fat
tigvæsenet til Byrde.
I denne Anledning skal man meddele, at der ikke fra
Socialministeriets nævnte Afgørelse, der udelukkende om
handler Spørgsmaalet om, hvorvidt Fattighjælp, der er
kommet en Hustru tilgode, ogsaa har Fattighjælps Virkning
for hende, kan drages nogen Slutning med Hensyn til det for
nævnte, af en Del af Foreningens Medlemmer rejste Spørgs
maal.
Man skal i øvrigt henvise til, at der ved Fattiglovens
§ 2 er paalagt Manden Pligt til, saalænge Ægteskabet ikke
er endeligt ophævet, at forsørge sin Hustru, selv om de
ikke lever sammen, og at der ved Fattiglovens § 3, jfr. §§
4—8, er paalagt Forældrene og hver af især dem Pligt til at
Bestemmelser vedr. Kbhvn.s Kommune.
57