292 / 978
1932.
212
Skr. ang. Blindehjælp.
2
April.
Da det er et Vilkaar for Opnaaelse af Understøttelse i
Henhold til Fattiglovens § 61, at de i § 2, Nr. 1, 2 og 5, i
Aldersrentelovens fastsatte Betingelser med Hensyn til Vær
dighed er opfyldte, har Magistraten rejst Spørgsmaal om,
hvorvidt de af paagældende til Fordel for hendes Børn og
andre trufne økonomiske Dispositioner er en Hindring for
Opnaaelse af Blindehjælp; Magistraten finder ikke, at dette
Spørgsmaal med Sikkerhed kan besvares bekræftende, idet
Magistraten er tilbøjelig til at forstaa Ordene »med Hensyn
til Værdighed« som angivende en Indskrænkning i Alders
rentelovens Betingelser, saaledes at kun de Betingelser, der
refererer sig til Begrebet »Værdighed« i Ordets almindelige
Betydning, det vil sige en Vurdering af en Persons moralske
Vandel, skal være opfyldt.
Foranlediget heraf skal man meddele, at det i Bemærk
ningerne til det i Rigsdagssamlingen 1913— 14 fremsatte
Forslag til Lov om forandret Affattelse af Fattiglovens
§ 61 m. v., udtales, jfr. Rigsdagstidende 1913— 14, Tillæg A.,
Sp. 2649, at man har forudsat, at vedkommende blinde for
at nyde godt af den foreslaaede Begunstigelse skal opfylde
de Værdighedsbetingelser, som fastsættes i § 2, a.— c., i Lov
Nr. 58 af 13. Marts 1908 om Alderdomsunderstøttelse til
værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. De i nævnte Lov
bestemmelse fastsatte Betingelse med Hensyn til Værdighed
er
at
den paagældende ikke ved Dom er funden skyldig i en
i den offentlige Mening vanærende Handling, for hvilken
han ikke har opnaaet Æresoprejsning,
at
Trangen ikke er
begrundet i Handlinger, ved hvilke han til Fordel for Børn
eller andre har betaget sig selv Midlerne til sit Underhold,
i hans uordentlige og ødsle Levned eller paa anden Maade
er selvforskyldt, samt
at
den paagældende i Løbet af de
sidste 10 Aar, for Begæring om Understøttelse fremsættes,
ikke er funden skyldig i Løsgængeri eller Betleri eller vitterlig
har ført et Levned, der i det almindelige Omdømme vækker
Forargelse (bevislig Drikfældighed, Erhverv ved Utugt eller
lignende).
At Trangen ikke er begrundet i Handlinger, ved hvilke