447 / 978
Skr. ang. Invaliderente.
Sygekasserne en Ret til at faa godtgjort visse Dagpenge- 25 Maj.
ydelser, stiller saaledes Sygekasserne frit overfor Spørgsmaalet
om, livor vidt de vil kræve Refusion eller ikke, samt begræn
ser yderligere et eventuelt Refusionskrav til det Beløl),
der er tilbage af den i Tiden mellem Rentebegæringens Ind
givelse og Kendelsens Afsigelse opsparede Rente, efter at
eventuel kommunal Hjælp til Underhold — herunder ogsaa
Pengehjælp i Henhold til Fattiglovens § 63 — er fradraget.
Under Henvisning hertil samt til, at den nugældende
Lovgivning formentlig er til Hinder for en Opretholdelse af
den tidligere Fortolkning af den omhandlede Bestemmelse i
Sygekasselovens § 19, har Direktoratet indstillet, om det ikke
vil være nødvendigt at ændre det i Indenrigsministeriets
Skrivelse af 23. September 1922 tagne Standpunkt, saaledes
at det Tidspunkt, fra hvilket Begrænsningen i Sygekasselovens
§1 9 faar Virkning, falder sammen med det Tidspunkt, fra
hvilket Renten ydes.
I denne Anledning skal man meddele, at da der i Invalide-
forsikringslovens § 25, Stk. 7, sidste Pkt., findes en absolut
Forudsætning om, at Bestemmelsen om, at der ikke kan ydes
Invaliderentenyderen en højere Dagpengehjælp end 1 Kr.,
skal regnes fra den Dag, fra hvilken Invaliderenten beregnes,
og da de til Grund for Indenrigsministeriets fornævnte Af
gørelse i Skrivelse af 23. September 1922 liggende Ulemper
for de paagældende Sygekassemedlemmer efter Indføjelsen
af ovennævnte Bestemmelse i Invalideforsikringsloven er
bortfaldet, er Socialministeriet med Direktoratet enigt i,
at den i Sygekasselovens § 19 omhandlede Begrænsning —
saavel i Henseende til Dagpengenes Størrelse som i Henseende
til Begrænsningen af Dageantallet — kommer til Anvendelse
fra den Dato, fra hvilken Rentenydelsen tager sin Begyn
delse.
3. Afd. Inv. III. 700. 30.
Handelsmin. Skr.
til Politimesteren i N.
26 Maj.
I Skrivelse af 14. f. M. har Hr. Politimesteren forespurgt,
154.
hvor vidt Bestemmelsen i Næringsloven af 28. April 1931