Skr. ang. Lærlingeloven.
471
1932.
Fortabelsen af Retten til at uddanne Lærlinge, siden bar 25 Juni.
haft en ca. 22 Aar gammel Lærling til Uddannelse, og at Nr.
han for kort Tid siden i »Jyllandsposten« har averteret, at
enhver, der ønsker at blive selvstændig Urmager, kan lære
Faget hos ham paa ca. eet Aar.
Under Henvisning hertil har de tre Organisationer fore
spurgt, om Bestemmelsen i Lærlingelovens § 23, hvorefter
Lovens Bestemmelser med Undtagelse af § 1 — jfr. § 3,
1ste Stk., 1ste Punktum, og § 4, 1ste Stk., samt de dertil
sig sluttende Bestemmelser i § 22 — og § 20 ogsaa finder
Anvendelse paa Lærlingeforholdet, indgaaet med Lærlinge
over 18 Aar, ikke er at forstaa saaledes, at Fortabelsen af
Retten til at antage Lærlinge ogsaa gælder med Hensyn til
Lærlinge over 18 Aar, og om der i saa Fald ikke findes Midler
til at forhindre, at et herimod stridende Læreforhold finder
Sted.
I denne Anledning skal man meddele, at Lærlinge
lovens Bestemmelser efter Ministeriets Formening alene
kommer til Anvendelse med Hensyn til Personer over 18 Aar,
naar Parterne er enige om, at der skal finde en egentlig Op
læring Sted, og at Oplæringen skal have et saadant Omfang,
at den — omend med en kortere Læretid — svarer til et
virkeligt Lærlingeforhold. Da det Forhold, der i det til
Grund for Forespørgslen liggende Tilfælde, søges oprettet,
efter det oplyste maa sidestilles med et egentligt Lærlinge
forhold, maa dens § 2, næstsidste Stykke, komme til An
vendelse, og vedkommende Urmager derfor ogsaa være
uberettiget til at antage Lærlinge over 18 Aar. Saafremt
han ikke desto mindre indgaar et saadant Lærlingeforhold,
vil han kunne straffes efter Lovens § 21, Stk. 1.
Nr. 164. M in-Tid. A. S. 202.
Handelsmin. Skr.
til Kalk- og Teglværks Foreningen. 25 Juni.
I
Anledning af Foreningens Skrivelse af 27. f. M. skal
man meddele, at Virksomheden som Kalkbrænder og Ce
mentfabrikant, Kalksandstensfabrikant samt som Tegl
brænder ifølge Bekendtgørelse af 19. Marts 1932 anses som